Flygtningenævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kawahla og sunni-muslim. Han er født i Kutum, Darfur. Han flyttede som barn til byen […], […] området i Khartoum-provinsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive slået ihjel af sin tidligere arbejdsgivers familie. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han arbejdede som dyrepasser for nu afdøde [O] på marken, da tre civilklædte mænd og to mænd i uniformer i midten af 2013 stjal omkring 400 dyr. Ansøgeren tog tilbage til [O], hvor han fortalte, hvad der var sket. [O] troede ikke på ham, og ansøgeren blev meldt til politiet og afhørt. Ansøgeren blev efterfølgende frikendt under en retssag. Ansøgeren har modtaget trusler fra [O] og dennes familie. Omkring en måned efter episoden på marken fandt [O] ud af, at hans datter var gravid, og han beskyldte ansøgeren for at være faderen. Ansøgeren modtog trusler i den forbindelse. En nat sov ansøgeren hos sin fætter, da fætteren blev overfaldet af to personer, som troede at det var ansøgeren. Et par dage senere blev ansøgeren overfaldet på gaden af omkring fire personer. Ansøgeren gemte sig herefter i [en anden] landsby, hvor han opholdt sig i omkring fem måneder. Ansøgerens forældre accepterede, at ansøgeren skulle indgå ægteskab med [O’s] datter. Ægteskabet blev indgået uden ansøgerens tilstedeværelse. Flygtningenævnet finder ikke, at de forhold, som ansøgeren påberåber sig til støtte for asylmotivet, er af en sådan karakter eller intensitet, at der er tale om asylbegrundende forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører beskyldninger mod ansøgeren for at have medvirket til tyveri af 400 dyr, lægger nævnet afgørende vægt på, at der efter en anmeldelse af forholdet til politiet har været gennemført en retssag om ansøgerens ansvar for tyveriet, og at ansøgeren under retssagen er blevet frifundet for medvirken til tyveriet. Vedrørende beskyldningerne mod ansøgeren om, at han har gjort sin tidligere arbejdsgivers datter gravid, ses forholdet udelukkende at være en privatretlig konflikt, der ikke kan anses for at være aktuel, efter at ansøgeren er blevet gift med arbejdsgiverens datter, således at der herefter er gjort op med en æresrelateret konflikt. Det indgår i nævnets vurdering, at arbejdsgiverens families overfald på ansøgerens fætter og ansøgeren er sket forud for ægteskabet. Flygtningenævnet bemærker vedrørende intensiteten og aktualiteten af denne konflikt, at det af [ansøgerens asylakter fra et andet europæisk land] fremgår, at ansøgeren under en samtale den […] 2014 overfor [det europæiske lands] myndigheder som asylmotiv alene har påberåbt sig beskyldningerne vedrørende tyveri af dyrene, og ansøgeren har forklaret, at der ikke er andre grunde til, at han har søgt asyl i [i det andet europæiske land]. Ansøgeren har endvidere under samtalen oplyst, at han giftede sig for fire år siden. På denne baggrund kan dette forhold ikke aktuelt anses for at indebære en reel risiko for overgreb. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil risikere overgreb jf., udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” suda/2016/24/mvln
