Nævnet meddelte i juli 2016 opholdstilladelse (K-status) en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [en by i nærheden af Khartoum], Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive slået ihjel af myndighederne, da han i kraft af sit arbejde som politimand blev beordret til at slå personer fra oppositionen ihjel, hvilket han nægtede. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [i efteråret] 2014 blev kontaktet af politidirektørens kontor og oplyst om, at politidirektøren ville mødes med ham samme aften. Ansøgeren mødtes med politidirektøren og tre officerer fra Sikkerhedstjenesten. Politidirektøren sagde til ansøgeren, at han skulle udføre en særlig opgave sammen med de tre officerer og en general, samt at ansøgeren skulle mødes med generalen. Den følgende dag mødtes ansøgeren med generalen, som oplyste, at ansøgeren skulle slå tre personer, der var i opposition til regeringen ihjel, da der snart skulle være valg i Sudan. Da ansøgeren afviste dette, blev han truet med, at der ville ske noget med hans familie, samt at han ville blive straffet for en gammel episode, hvor han ikke rejste sigtelse mod en studerende, selvom en person fra sikkerhedstjenesten havde anmodet herom. Ansøgeren følte sig derfor nødsaget til at acceptere opgaven. Han mødte dog ikke op som aftalt den følgende dag. Omkring kl. 05.00 blev han på sin bopæl opsøgt af fem personer, som sagde, at han skulle følge med, da generalen ville tale med ham. Da ansøgeren mødtes med generalen, blev han anklaget for at have modsat sig regeringens ordre. Ansøgeren fik videre at vide, at han ville blive slået ihjel, hvis han ikke indvilgede i, at slå de pågældende personer ihjel. Ansøgeren nægtede fortsat, og han blev derfor anholdt og transporteret til et arresthus. Han var fængslet i cirka 24 dage, hvorunder han dagligt blev udsat for overgreb. Ansøgeren fik i arresthuset kontakt til en person, der arbejdede for sikkerhedstjenesten, og som han kendte i forvejen. Den pågældende hjalp ansøgeren med at flygte. Ansøgeren rejste herefter til sin slægtning i Khartoum. Ansøgeren tog ophold hos en af slægtningens venner indtil [slutningen af] 2014, hvor han udrejste fra lufthavnen i Khartoum. Han havde forinden fået udstedt visum til [et europæisk land] på [det europæiske lands] ambassade i Khartoum. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at forklaringen fremstår overbevisende og troværdig, og flertallet lægger derfor forklaringen til grund. Der lægges herved afgørende vægt på, at ansøgerens forklaring er konsistent, og at ansøgeren har forklaret præcist og detaljeret om tilbageholdelsen, efter han har nægtet at udføre en ordre om at likvidere bestemte personer fra oppositionspartier. Ansøgeren har videre forklaret troværdigt om de overgreb, som han er blevet udsat for under tilbageholdelsen og på hvilken måde det er lykkedes for ham at flygte fra arresthuset og om baggrunden for, at en kollega har hjulpet ansøgeren. Forklaringen fremstår også i denne henseende selvoplevet. Ansøgeren har i øvrigt sammenholdt med baggrundsoplysningerne forklaret overbevisende om sin udrejse fra Sudan via lufthavnen i Khartoum og herunder hvorledes han er blevet hjulpet af sine kollegaer, som han har kendt fra politiskolen og senere arbejdet sammen med. Flertallet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan risikerer forfølgelse som følge af sin nægtelse af at udføre efterretningstjenestens ordre, og at ansøgeren derfor er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” suda/2016/23/mvln
