Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk fur og sunni-muslim af trosretning fra [landsby], Darfur-provinsen, Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han som etnisk fur frygter anholdelse og overgreb fra politiet. Ansøgeren frygter endvidere, at regeringen vil tro, at han grundet sin udrejse fra Sudan har kæmpet for oprørere i Sudan. Endelig har ansøgeren henvist til de generelle forhold Darfur, herunder konflikten med militsgruppen Janjaweed. Endelig har ansøgeren henvist til, at han under sit ophold i Khartoum blev nægtet udlevering af sine uddannelsesdokumenter, fordi han ikke ville aftjene sin militærtjeneste, ligesom han på grund af manglende tilladelse til at sælge varer på markedet flere gange blev frataget sin salgsvogn og sendt væk. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han i 2003, mens han passede familiens kvæg, fik frastjålet disse ved bjergene i Siranga af en gruppe fra Janjaweed-militsen. Personerne henvendte sig til ansøgeren, idet de pålagde ham at forsvinde fra stedet. På vejen hjem til landsbyen så ansøgeren, at denne stod i flammer, og ved ankomsten til bopælen så han, at hans moder var blevet dræbt. Ansøgeren fik af flygtende landsbyboere at vide, at mænd ridende på kameler og heste stod bag nedbrændingen af landsbyen. Ansøgeren flygtede til landsbyen […], hvor han blev stoppet og afhørt af soldater fra den sudanske hær, der ville vide, om der var oprørsgrupper i området. Ansøgeren blev løsladt efter at være blevet afhørt en halv dag. I oktober 2003 blev ansøgeren hentet på sin bopæl i […] af tre for ham ukendte myndighedspersoner. Ansøgeren blev bragt til politistationen og afhørt om kendskabet til oprørsgrupper i området. Ansøgeren oplyste ikke at have viden herom, og samme aften blev han løsladt. Ansøgeren rejste i december 2003 til Khartoum, hvor han boede frem til udrejsen til Egypten i 2013. Under opholdet i Khartoum kunne ansøgeren ikke få udleveret sine skolepapirer fra gymnasiet, medmindre han indvilgede i aftjening af militærtjeneste. Ansøgeren nægtede dette. Ansøgeren har fra juli 2013 frem til indrejsen i Danmark opholdt sig i Egypten. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens nye forklaring i nævnsmødet om, at han flyttede fra bydel til bydel i Khartoum for ikke at blive genkendt, til grund. Flygtningenævnet lægger afgørende vægt på, at ansøgeren ikke har været politisk aktiv eller i øvrigt udført aktiviteter vendt mod styret. Ansøgeren har i forbindelse med de generelle forhold i Darfur været tilbageholdt kortvarigt ved en kontrolpost, da han forlod landsbyen i 2003, og han har også været tilbageholdt i […]. Han blev løsladt samme dag. Han blev i begge tilfælde krænket verbalt, men ikke udsat for fysiske overgreb. Han blev løsladt uden videre. Ansøgeren har herefter levet ti år i Khartoum uden at være udsat for overgreb af en sådan karakter, at det kan betegnes som forfølgelse eller overgreb, som er tilstrækkelige alvorlige til, at ansøgeren opfylder betingelserne for beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Sudan er af en sådan karakter, at ansøgeren, uanset at han er etnisk fur og stammende fra Darfur, ikke vil kunne vende tilbage til Sudan uden at risikere overgreb. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Sudan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2016/21/nke
