Nævnet meddelte i februar 2016 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mimah og muslim af trosretning fra [en nærmere bestemt landsby], Norddarfur, Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive slået ihjel af myndighederne, idet han er eftersøgt for at støtte bevæbnede grupper. Ansøgeren frygter videre de bevæbnede grupper. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [efteråret] 2014 sad og talte med sin ven, [A], og dennes to bekendte, som prøvede at overtale ansøgeren til at tilslutte sig deres gruppe, som kæmpede mod regeringen. En bil fra sikkerhedstjenesten kom til stedet, hvorefter ansøgerens ven flygtede. Den ene af ansøgerens bekendte blev skudt og dræbt i forsøget på at flygte, mens ansøgeren og ansøgerens anden bekendte blev anholdt. Ansøgeren var tilbageholdt i tre dage, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev løsladt, fordi den bekendte, han blev anholdt sammen med, havde fortalt, at ansøgeren ikke var tilknyttet en bevæbnet oppositionsgruppe. Ved sin løsladelse indvilligede ansøgeren i at samarbejde med sikkerhedstjenesten og hjælpe dem med at pågribe ansøgerens ven. Hvis ansøgeren ikke gav dem vennen indenfor en uge, ville han blive pågrebet af myndighederne. Omkring fem dage senere ringede vennen til ansøgeren, og de aftalte at mødes. Under mødet fortalte vennen, at de bevæbnede grupper (Tamarid) ville slå ansøgeren ihjel, idet de mente, at ansøgeren havde fortalt myndighederne omkring vennens og de to bekendtes tilknytning til grupperne. Under mødet ankom en bil, hvorefter vennen og ansøgeren måtte flygte fra stede og søge tilflugt i et nærliggende hus. Ansøgeren kom i kontakt med sin familie, som oplyste, at familiens bopæl var blevet opsøgt af myndighederne, som ledte efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste to dage senere. Da ansøgeren var i Libyen, oplyste ansøgerens faders ven, at ansøgerens familie var blevet overfaldet, ligesom familiens hus var blevet brændt af en ukendt gruppe. Uanset at ansøgeren på nogle punkter har forklaret upræcist om det påberåbte asylmotiv, kan Flygtningenævnets ikke afvise hans forklaring om, at han blev tilbageholdt af myndighederne og beskyldt for at samarbejde med oprørerne, at han blev løsladt med pålæg om at finde [A], at oprørsbevægelsen efterfølgende har brændt familiens hus ned og dræbt hans broder, [B], og søster, [C], idet bevægelsen mistænker ham for at have samarbejdet med myndighederne, og at myndighederne har fængslet hans fader. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Suda/2016/2/STR
