Nævnet meddelte i april 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk masalit og muslim fra Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive dræbt af repræsentanter fra regeringen, som forud for hans udrejse mistænkte ham for at samarbejde med oprørsgrupper og internationale nødhjælpsorganisationer i Darfur. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans hjemby, [L], i Geneina-området, blev brændt ned af militsgruppen Janjaweed [i foråret] 2003. Mange mennesker, herunder ansøgerens fader, døde under angrebet. Det lykkedes for ansøgeren, hans moder og to brødre at flygte. Ansøgeren tog efterfølgende ophold i Geneina by, hvor han flyttede ind hos to skolekammerater. Ansøgerens moder og to brødre tog ophold i en flygtningelejr i bydelen [A] i Geneina, hvor de fortsat bor. Fra [foråret] 2004 begyndte ansøgeren og hans bofæller frivilligt at indsamle tøj til [A] flygtningelejrens beboere. [I sommeren] 2007 blev ansøgeren opsøgt på bopælen af fem maskerede og bevæbnede mænd, der tilbageholdt ansøgeren. Han var tilbageholdt i omkring tre en halv måned og blev udsat for flere former for tortur. Formålet med tilbageholdelsen var at få ham til at indrømme, at han samarbejdede med regeringsfjendtlige oprørsgrupper eller udenlandske organisationer. Efter tre en halv måned underskrev ansøgeren, mod løftet om løsladelse, et dokument, som han ikke fik oplyst det nærmere indhold af. [I vinteren] 2008 blev han igen opsøgt af tre personer, som bragte ham til et for ham ukendt sted, formentlig en militærkaserne. Efter omkring fem dage blev han kørt til behandling på et militærhospital, da han havde sultestrejket. Efter en nat på hospitalet flygtede han og tog udrejste tre dage senere af Sudan. Der foreligger en torturundersøgelse [fra efteråret] 2015 fra Amnesty Internationals danske lægegruppe. Ansøgeren har i forbindelse med undersøgelsen konkretiseret hvilke fysiske overgreb, han er blevet udsat for og nærmere oplyst om fysiske og psykiske eftervirkninger herfra. Ved den objektive undersøgelse er der fundet talrige ar i maveregionen, på brystkassen, på ryggen samt på arme og ben. Det konkluderes i rapporten, at der er fuld overensstemmelse mellem den angivne tortur og de objektive fund, samt at de beskrevne smerter fra bevægeapparatet understøtter, at ansøgeren har været udsat for ophængning. Ansøgeren har i det væsentlige forklaret overensstemmende om sit asylmotiv under hele sagen, idet han dog på nogle punkter har afgivet divergerende forklaringer, der som udgangspunkt svækker ansøgerens troværdighed. Henset til, at forklaringen nu støttes af den foreliggende torturundersøgelse sammenholdt med den ”benefit of the doubt”, der særligt skal komme torturofre til gode, kan Flygtningenævnet lægge til grund, at ansøgeren har været tilbageholdt af myndighederne, og at han under denne tilbageholdelse har været udsat for tortur. Herefter og under henvisning til de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen i Dafur, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan er i reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den sudanesiske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Suda/2016/18/MVI
