Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning fra Kordufan, Sudan. Ansøgeren tilhører endvidere klanen [navn på klan]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har været aktiv i studenterpolitik i perioden fra 2011 til 2014 men ikke tilknyttet et egentligt parti. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter overgreb fra de sudanesiske myndigheder på grund af sine politiske holdninger, herunder sin offentlige kritik af det sudanesiske styre. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han studerede fast på [universitet] i [byen] i perioden fra 2010 til 2014. Han var studenterpolitisk aktiv på universitetet, og i den sammenhæng har han holdt flere taler ved større studenterpolitiske møder. Ansøgerens taler omhandlede blandt andet det sudanesiske styres krænkelse af menneskerettigheder for de studerende og i forbindelse med krigen i Dafur. Ansøgeren har videre oplyst, at han på baggrund af sine politiske aktiviteter blev arresteret og tilbageholdt i alt tre gange. Under tilbageholdelserne blev ansøgeren afhørt og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren og flere andre studerende blev første gang tilbageholdt [i vinteren 2011] under nogle studenterpolitiske uroligheder på [navn på universitet], hvor politiet stormede stedet. Ansøgeren blev tilbageholdt i en måned. [I vinteren] 2012 blev ansøgeren tilbageholdt for anden gang af myndighederne under en demonstration. Ansøgeren og de øvrige demonstrerede mod at myndighederne ikke havde gjort tilstrækkeligt for at finde de gerningsmænd, som havde dræbt fire studerende fra [navn] universitetet. Ansøgeren blev tilbageholdt i 42 dage og tvunget til at underskrive nogle dokumenter, som han ikke fik mulighed for læse indholdet af. I 2014 efter endt studie rejste ansøgeren til [by], hvor hans moder, ægtefælle og børn boede. Ansøgeren blev tilbageholdt for tredje gang i [by], idet de anklagede ham for at sympatisere og samarbejde med ”Den Folkelige Bevægelse”. Ansøgeren blev tilbageholdt i 2,5 måned, hvorefter han blev overført til et hospital, da han havde sultestrejket og derfor var syg. Ansøgeren opholdt sig på hospitalet i syv dage, hvorfra det lykkedes ham at flygte til Omdurmann, hvorefter han omkring 60 dage efter udrejse til Libyen. Flygtningenævnet har ikke kunne lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår divergerende på væsentlige punkter. Flygtningenævnet tillægger det også en vis vægt, at ansøgeren har forklaret, at han havde en så stærk politisk overbevisning, at han fortsatte sit politiske virke trods de to første anholdelser, så længe han opholdt sig på universitetet. Han har imidlertid til trods herfor alene forklaret upræcist og afglidende, når han er blevet spurgt nærmere ind til sine politiske holdninger samt indholdet af de politiske synspunkter, som han videregav. Vedrørende de to første anholdelser lægger Flygtningenævnet dernæst vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på så væsentlige punkter som i hvilket omfang og i hvilke forbindelser han er blevet udsat for overgreb, ligesom han har forklaret divergerende om omstændighederne ved den anden løsladelse. Flygtningenævnet henviser her til de divergenser, som allerede er beskrevet i Udlændingestyrelsens afgørelse, og som fortsat savner en rimelig forklaring. Vedrørende den tredje oplyste anholdelse lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om længden af hospitalsopholdet samt, at han har forklaret upræcist og afglidende, når han er spurgt ind til forholdene på hospitalet og muligheden for flugt. Han har herunder ikke nærmere kunne forklare overbevisende om, hvordan han, allerede få dage efter at være indlagt så afkræftet, at han ikke kunne bevæge sig, kunne forlade hospitalet og gå derfra. Samlet set medfører overnævnte forhold, at ansøgerens forklaring ikke fremstår troværdig. Henset til denne manglende troværdighed findes der ikke grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Uanset om det lægges til grund, at ansøgeren har de oplyste ar: et ar ved den ene ankel, enkelte ar på håndleddene og enkelte små ar på skulderen, findes disse ar ikke at være så karakteristiske for en så omfattende tortur, som ansøgeren har forklaret om, at de i sig selv vil kunne begrunde et andet resultat af sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2016/16/LRN
