Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk Al-Bagal og sunni muslim fra [en by] i det sydlige Darfur i Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive fængslet eller henrettet af myndighederne. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han har deltaget i [en forening] på universitetet, […], i Khartoum, hvor ansøgeren læste økonomi. Ansøgeren var økonomansvarlig i foreningen, og rådet havde til formål at oplyse de studerende om, hvad der var sket i Darfur samt give humanitær hjælp til udsatte mennesker i Darfur. En dag i 2011 da ansøgeren var på vej hjem fra universitetet, blev han kidnappet af 4 mænd, som tog ham med i en Landrover. Ansøgeren blev kørt til et fængsel, hvor myndighedspersoner under afhøring anklagede ham for at være politisk aktiv og imod staten og anklagede ham for at have indkøbt våben og givet dem videre til oprørsgrupper i Darfur. Ansøgeren var fængslet i et år, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Ved løsladelsen blev han pålagt meldepligt hos efterretningstjenesten i Khartoum, hvilken han overholdt. I [sommeren] 2012 genoptog ansøgeren sit studie men opdagede, at hans forening var blevet nedlagt, hvorfor ansøgeren startede rådet op igen og igen var økonomiansvarlig. [I sommeren] 2013 blev ansøgeren fængslet for anden gang. De anklagede ham igen for at være politisk aktiv og for at indkøbe våben til oppositionsgrupper i Darfur. Under dette fængselsforløb blev han på ny udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev løsladt efter 6 måneder i [foråret] 2014 mod, at han igen skulle melde sig på det nærmeste efterretningstjenestekontor i Khartoum hver torsdag og lørdag. Hver gang ansøgeren meldte sig, blev han verbalt truet af myndighederne. I tiden efter løsladelsen blev ansøgeren løbende opsøgt af myndighederne på sin bopæl, hvor personer fra myndighederne bankede på døren til ansøgerens bopæl og chikanerede ham og familien. Myndighedspersonerne spurgte ikke efter ansøgeren, men lod hver gang som om, at de ledte efter en anden. Ansøgerens familie fik til sidst nok af myndighedernes trusler, hvorfor de hjalp ansøgeren med at udrejse fra Sudan [primo] 2015. Flertallet har ikke fundet grundlag for at imødekomme en begæring om udsættelse med henblik på foretagelse af en torturundersøgelse, idet flertallet ikke finder det sandsynliggjort, at resultatet af en sådan undersøgelse vil være af afgørende betydning for sagen. Flertallet finder endvidere, at ansøgerens forklaring ikke kan lægges til grund, idet den forekommer divergerende og udbyggende på væsentlige punkter. Blandt andet har ansøgeren, der var økonomiansvarlig for foreningen, forklaret forskelligt om størrelsen af de indsamlede midler. Han har endvidere ifølge oplysninger i advokatindlægget forklaret, at han efter sin anden løsladelse var ude af stand til hverken at studere eller arbejde grundet hans helbred, mens han for nævnet har forklaret, at han i nævnte periode fik arbejde, men mistede dette på grund af chikane fra sikkerhedstjenesten. Han har endvidere forklaret udbyggende om karakteren og omfanget af den vold, han angiveligt var udsat for under frihedsberøvelserne og i forbindelse med sin meldepligt. På denne baggrund finder flertallet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2016/119/col
