Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk afrikaner fra barty-klanen og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen […] i Darfur, Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har deltaget i to demonstrationer i Sudan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive fængslet eller slået ihjel af myndighederne, da hans [familiemedlem] har været imam. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans [familiemedlem] havde været imam i 5 år, og hver fredag tog ud til de omkringliggende landsbyer for at fortælle om religion. [Ultimo] 2014 blev ansøgerens families bopæl angrebet af seks myndighedspersoner, hvorved ansøgerens [familiemedlem] og to brødre blev dræbt. Ansøgerens [familiemedlem] blev skudt i maven af omkring seks skud, ansøgerens broder […] blev skudt i hovedet af et skud, og ansøgerens broder […] blev ramt i maven af et skud. Ansøgerens moder blev slået, men fortalte ikke, hvor ansøgeren og hans to andre brødre, […] og […], gemte sig. De seks myndighedspersoner forlod bopælen uden at finde ansøgeren og hans brødre. Deres moder sagde, at de skulle flygte, hvorfor ansøgeren, [hans broder] og [hans anden broder] flygtede til deres [andet familiemedlems], […], bopæl i [en anden by]. Ansøgeren holdt sig skjult hos [det andet familiemedlem] i seks dage, inden han forlod Sudan den [ultimo] 2014. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter må tilsidesættes som utroværdig, idet den er udbyggende, divergerende og ikke virker selvoplevet. Ansøgeren har således blandt andet til styrelsen forklaret, at han gik ud af koranskolen i 2008, medens han til nævnet har forklaret, at han og hans brødre ikke lavede andet end at gå i koranskole helt frem til udrejsen i 2014. Han har endvidere til styrelsen forklaret, at ingen af soldaterne var inde på det værelse, hvor han gemte sig, medens han til nævnet har forklaret, at en af soldaterne kom ind i værelset og ledte efter ham, og at han kunne se den pågældende soldats ben fra sit gemmested under sengen. Endelig har han til styrelsen forklaret, at han under sit ophold i Libyen tilfældigt traf en person, der var i besiddelse af telefonnumret til hans [andet familiemedlem], hvorfor han kunne ringe til denne, medens han for nævnet har forklaret, at det var [det andet familiemedlem], som ringede til ham. På denne baggrund finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Endelig finder Flygtningenævnet, at den omstændighed, at ansøgeren er fra Darfur og er af ikke-arabisk etnicitet, ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2016/11/COL
