I efteråret 2010 meddelte Udlændingestyrelsen en mandlig statsborger fra Sudan samt hans moder og to søskende afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Indrejst i 2010. I efteråret 2010 stadfæstede nævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I efteråret 2014 foretog nævnet en høring af Rigspolitiet Nationalt Udlændingecenter, idet ansøgeren havde gjort gældende, at Rigspolitiet havde profileret ham ved fremstillingen for den sudanesiske konsul i forbindelse med udstedelse af udrejsedokumenter. I efteråret 2015 genoptog nævnet sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde. I vinteren 2015 besvarede Rigspolitiet høringen og anførte i den forbindelse, at fremstillingen ikke havde profileret ansøgeren. Nævnet stadfæstede i vinteren 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse, idet nævnet blandt andet ikke fandt, at ansøgeren var blevet profileret. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren har et etnisk tilhørsforhold til […] i det nordlige Sudan, er født i Sudan, og er muslim af trosretning. Ansøgerens moder har været medlem af menneskerettighedsorganisationen […]. Ansøgerens moder har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Sudan frygter overgreb fra de sudanesiske myndigheder, idet det er kommet til deres kendskab, at hun har søgt asyl i Danmark. Ansøgerens moder har til støtte herfor henvist til, at hun den [vinteren] 2013 blev fremstillet for den sudanesiske konsul, og at hun i den forbindelse på forespørgsel oplyste, at hun var asylansøger, fordi hun havde problemer med efterretningstjenesten. Hun har endvidere henvist til, at hun har deltaget i en demonstration den [efteråret] 2013 i […], hvor der blev optaget fotos af hende, der kom på den sudanesiske organisations hjemmeside […], samt at hun har givet interview på […] i 2014 om at være flygtning i Danmark. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med høringssvar af [efteråret] 2015 fra Rigspolitiet Nationalt Udlændingecenter til grund, at ansøgerens moder den [vinteren] 2013 blev frivilligt fremstillet for den sudanesiske konsul alene med henblik på fastlæggelse af identitet og udstedelse af rejsedokumenter. Det lægges endvidere til grund, at det i overensstemmelse med Rigspolitiets faste praksis ikke blev oplyst konsulen, at ansøgerens moder havde søgt asyl eller i øvrigt givet oplysninger til konsulen, der kunne give indikationer herom. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens moders forklaring om, at hun på forespørgsel oplyste konsulen, at hun var asylansøger, fordi hun havde problemer med efterretningstjenesten til grund, idet det må have formodningen imod sig, at en ordveksling med konsulen om så alvorligt et spørgsmål er udeladt af politiets referat. […]. Det fremgår af sagen, at den sudanesiske konsul til Rigspolitiet har oplyst, at det ikke var muligt at identificere ansøgerens moder på baggrund af de forelagte oplysninger, blandt andet fordi oplysningerne blev vurderet som urigtige. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at ansøgerens moders frivillige fremstilling for den sudanesiske konsul og det under fremstillingen passerede eller det i venteværelset efter fremstillingen – uden deltagelse af Rigspolitiet – passerede har medført, at ansøgerens moder er blevet profileret på en sådan måde, at ansøgerens moder har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnets flertal finder heller ikke, at ansøgerens moders deltagelse i en demonstration i […] i 2013 eller interviews til […] i 2014 i sig selv eller i forening med fremstillingen for konsulen kan begrunde ophold efter udlændingelovens § 7.Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Suda/2016/10 AML
