Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk masalit og muslim af trosretning fra […], Darfur, Sudan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive dræbt af de sudanesiske myndigheder, fordi han har ydet økonomisk støtte til al-Aden Walmusawat. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han har støttet oprørsgruppen al-Aden Walmusawat økonomisk siden 2003, ligesom han har deltaget i 10 demonstrationer, heraf fem fra 2009 til 2013 og fem før 2009. I 2005 blev ansøgeren fængslet som mistænkt for at tilhøre oprørerne. Ansøgerens onkel, der var sheik i landsbyen, fik mod betaling ansøgeren løsladt efter 14 dage. I 2013 ledte myndighederne efter ansøgeren på hans bopæl, men han var ikke hjemme. Herefter tog han ophold hos sin moster. Mens ansøgeren opholdt sig hos sin moster, opsøgte myndighederne igen ansøgerens bopæl. Efter 20 dages ophold hos sin moster vendte ansøgeren tilbage til sin bopæl. Han opholdt sig herefter 12 nætter på sin bopæl, inden han udrejste af Sudan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende om, hvornår han har deltaget i de demonstrationer, der ifølge hans forklaring var anledningen til myndighedernes forfølgelse af ham. Han har endvidere under forklaringen for Flygtningenævnet svaret upræcist og afglidende på flere spørgsmål, herunder om hvordan han fik oplysning om, at myndighederne ledte efter ham i 2013, hvilket var anledningen til, at han tog ophold hos sin moster og senere flygtede. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet intet har oplyst om sin støtte til oprørsgruppen og deltagelse i demonstrationer eller sin anholdelse og fængsling i 2005. Flygtningenævnet finder, at den omstændighed, at ansøgeren er fra Darfur og er af ikke-arabisk etnicitet, ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” suda/2016/1/ADP
