Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er muslim fra [A], Sudan. Ansøgeren har været medlem af kvindepartiet i Sudan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive fængslet, udsat for grove fysiske overgreb og/eller dræbt af myndighederne, fordi hun har skrevet flere artikler om kvinders rettigheder i Darfur samt har holdt oplæg herom. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun fra 2003 til 2004 og fra 2010 til 2012 skrev flere artikler om kvinders rettigheder i Darfur til avisen [B] i Khartoum. I [foråret] 2013 blev ansøgeren anholdt af myndighederne i Khartoum. Ansøgeren var fængslet i en uge, hvor hun blev udsat for grove fysiske overgreb. Herefter blev hun løsladt på betingelse af, at hun ikke forlod Khartoum uden tilladelse, og at hun skulle informere myndighederne om, hvad der skete indenfor hendes politiske område. [Senere samme forår i] 2013 deltog ansøgeren og hendes kolleger i et arrangement i anledning af en kollegas død, og på vej hjem herfra blev ansøgeren på ny anholdt af myndighederne. Ansøgeren var herefter fængslet i omkring fem uger, hvor hun blev udsat for grove fysiske overgreb, hvilket medførte, at hun mistede bevidstheden og gik i koma. Ansøgeren vågnede herefter op på et hospital i Khartoum. Her mødte hun en officer, der havde sympati for hendes sag. Officeren fortalte ansøgeren, at hun var blevet idømt 25 års fængsel eller henrettelse, og han hjalp hende herefter med at flygte til Libyen sammen med en agent. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Forklaringen fremstår på afgørende punkter divergerende og usandsynlig og forkastes derfor som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger blandt andet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om tidspunkterne for sine anholdelser. I asylansøgningsskemaet og under asylsamtalen [i foråret] 2015 har ansøgeren oplyst, at hun første gang blev anholdt [i foråret] 2013, og at den anden anholdelse fandt sted [senere samme forår] 2013. Under oplysnings- og motivsamtalen [i starten af] 2015 har ansøgeren derimod forklaret, at den anden anholdelse fandt sted i [starten af] 2013, da hun blev stoppet af sikkerhedspolitiet og tvunget ind i en bil. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om årsagen til, at hun blev indlagt på hospitalet i Khartoum. I asylansøgningsskemaet har hun oplyst, at hun blev syg af malaria under sin fængsling, og at hun derfor blev indlagt på hospitalet. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at hun blev indlagt på et militærhospital på grund af kvæstelser som følge af tortur i fængslet. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at hun under sin anden fængsling blev udsat for vold, tortur og voldtægt. Hun besvimede og gik i koma, hvorefter hun vågnede op på et hospital i Khartoum. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren uden problemer er flygtet fra militærhospitalet ved hjælp af en officer, selv om hun var forfulgt af myndighederne, og selv om der var placeret en vagt foran hendes stue på hospitalet. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgerens forklaring om officerens anledning til at hjælpe ansøgeren og de nærmere omstændigheder vedrørende flugten fremstår uden detaljer. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Sudan vil være i individuel, konkret risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2015/5
