Nævnet stadfæstede i maj 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Irak. Indrejst i 2009. Ansøgeren søgte asyl i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk araber, sunnimuslim og statsløs palæstinenser. Ansøgeren er født i Damaskus, Syrien, men har fra kort efter sin fødsel og indtil 2006 opholdt sig i Bagdad, Irak. Fra 2006 og indtil udrejsen til Danmark i 2009 opholdt ansøgeren sig i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun og hendes familie blev udsat for forfølgelse i Irak, fordi de var palæstinensere og sunnimuslimer. En shia-muslimsk gruppe opsøgte i 2006 ansøgerens brødre i den isforretning, de arbejdede i, og de forsøgte kort efter at få fat i ansøgeren på det hospital, hvor hun arbejdede. En kollega ringede og advarede ansøgeren om, at hun ikke skulle komme på arbejde. Den shia-muslimske gruppe dræbte en kvinde på hospitalet, og kidnappede en anden. De efterstræbte ansøgeren og hendes familie udelukkende fordi de var palæstinensere og sunnimuslimer. Familien udrejste herefter til Syrien, hvor de blev anerkendt som flygtninge af UNHCR. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om hændelserne i 2006 til grund. Ansøgeren, der er opvokset i og har tilbragt størstedelen af sit liv i Irak, skal, uanset at hun er statsløs palæstinenser, efter Flygtningenævnets faste praksis asylretligt vurderes i forhold til Irak. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder ikke, at ansøgeren ved sin udrejse fra Irak i 2006 var udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun var i en konkret og individuel risiko for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal lægger i den forbindelse vægt på, at de episoder hvor den shia-muslimske gruppe forsøgte at få fat i ansøgeren og hendes brødre, ikke fremstår som nærmere konkretiserede, og at der er tale om enkeltstående tilfælde. Disse hændelser må herefter anses som værende udsprunget af de generelle uroligheder i Irak på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet finder, at uanset om det måtte lægges til grund, at ansøgeren ved sin udrejse af Irak i 2006 havde været udsat for asylbegrundende forfølgelse eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, er det afgørende, hvorvidt ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak på tidspunktet for nævnets afgørelse risikerer at blive udsat for forfølgelse eller andre asylbegrundende forhold. Den omstændighed, at ansøgeren efter sin udrejse fra Irak i 2006 blev anerkendt som flygtning af UNHCR i Syrien, kan ikke føre til et andet resultat, idet ansøgeren ikke har været anerkendt som flygtning i Danmark. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes asylmotiv fortsat er aktuelt. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på den forløbne tid, samt på, at den generelt usikre sikkerhedssituation i Irak på nuværende tidspunkt ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af baggrundsmaterialet, især Landinfo – Statsløse palæstinere i Irak af 25. januar 2011, at sikkerhedssituationen i Irak er den samme for statsløse palæstinensere som for irakere. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt, at ansøgeren først søgte om asyl i Danmark mere end to et halvt år efter hun var indrejst i landet, og efter at hun to gange havde fået afslag på familiesammenføring med sin ægtefælle. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har ikke fundet at oplysningerne om, at statsløse palæstinensere, som er meddelt afslag på asyl, ikke tillades indrejse i Irak, kan føre til noget andet resultat. Det bemærkes, at det ikke hører under Flygtningenævnets kompetence at meddele opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Flygtningenævnet stadfæster af ovennævnte grunde Udlændingestyrelsens afgørelse.” stats.pal/2013/3
