Nævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza samt hans ægtefælle og deres tre børn. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er statsløse palæstinensere fra Gaza og muslimer af trosretning. Den mandlige ansøger har i perioden fra 2001 til 2005 været aktiv i Al-Shabiba Al-Fathawiya (Fatah-ungdommen) på universitetet. Den kvindelige ansøger har ikke været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter, at Hamas vil slå ham ihjel, idet de anser ham for at være imod deres styre. Han har henvist til, at han siden 2000 har sympatiseret med Fatah, og at han indtil 2005/06 var aktiv i Fatahs studenterorganisation på universitetet, hvor han var ansvarlig for den kulturelle side af organisationen. Han har endvidere i perioden fra 2001 til 2005 været ansat i en efterretningstjeneste under Fatah, hvor han fungerede som vagt. I begyndelsen af 2009 blev ansøgeren anholdt af Hamas’ sikkerhedstjeneste på sin bopæl. Han var tilbageholdt i en måned, hvor han blev beskyldt for at være spion for det palæstinensiske selvstyre i Ramallah samt spion for israelerne under krigen i 2008/09. Ansøgeren blev løsladt i foråret 2009. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at hans bopæl omkring fem måneder efter hans løsladelse blev ransaget af Hamas’ sikkerhedstjeneste. Han har endvidere forklaret, at han ikke har boet hjemme siden ransagningen, men tog ophold hos en ven. Endelig har han henvist til, at han i efteråret 2010 af sin fader fik at vide, at Hamas var begyndt at åbne gamle sager, og at der var planer om, at ansøgeren skulle tages ind igen. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv, idet hun frygter, at ægtefællen vil blive dræbt af Hamas ved en tilbagevenden til Gaza, og at hendes børn skal blive faderløse. Hun har ikke andre end sin ægtefælle. Flygtningenævnet har efter de foreliggende baggrundsoplysninger lagt til grund, at personer med tilknytning til Fatah periodevis har risikeret forfølgelse fra Hamas i Gaza. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger har haft en sådan position i Fatah, eller har haft sådanne forbindelser til medlemmer af Fatah, at han efter sin løsladelse i foråret 2009 fra Hamas’ side har risikeret forfølgelse af en karakter, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at løsladelsen skete uden betingelser. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøger er forblevet i Gaza efter løsladelsen og først er udrejst i foråret 2011 sammen med den kvindelige ansøger. Ansøgerne har under Flygtningenævnets behandling af sagen afgivet divergerende forklaringer om, hvornår den mandlige ansøger forlod sit hjem og tog ophold hos en ven, idet den mandlige ansøger under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han tog ophold hos en ven allerede i efteråret 2009 efter den første ransagning, mens han og den kvindelige ansøger tidligere har forklaret, at han først tog ophold hos vennen i efteråret 2010. Den kvindelige ansøger har tidligere forklaret, at den mandlige ansøger var til stede ved ransagningen på bopælen cirka tre-fire måneder efter løsladelsen, men har under Flygtningenævnets behandling af sagen ændret denne forklaring til, at den mandlige ansøger ikke var til stede. Ansøgerne har forklaret divergerende om antallet af ransagninger, og om der var tale om rutinemæssige ransagninger eller ransagninger, der rettede sig specifikt mod den mandlige ansøger på grund af dennes forhold til Fatah. På baggrund af disse divergerende forklaringer vedrørende væsentlige forhold i relation til asylmotivet og henset til det forklarede om den mandlige ansøgers begrænsede tilknytning til Fatah i de senere år, finder Flygtningenævnet ikke, at den fremlagte indkaldelse af den mandlige ansøger til afhøring hos Hamas i foråret 2011, kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har efter de afgivne forklaringer lagt til grund, at ansøgerne er udrejst på ægte pas. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgerne i forbindelse med udrejsen måtte have betalte bestikkelse, i sig selv indebærer, at udrejsen er sket illegalt. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Gaza vil være i risiko for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stats.pal./2013/1
