Nævnet stadfæstede i oktober 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger angiveligt fra Gaza. Indrejst i 2007. Ansøgeren søgte asyl i 2008. I 2010 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er statsløs palæstinenser. Ansøgeren har tidligere sympatiseret med Fatah, men han har ikke arbejdet for dem. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter at blive slået ihjel af Hamas, der omkring sommeren 2006 opsøgte og truede ham til at levere oplysninger om beboerne i sit lokale område til lokale Hamas-repræsentanter, hvilket han indvilligede i. I perioden frem til primo 2007 blev ansøgeren opsøgt to gange af Hamas, der den sidste gang tog ham med til deres kontor, hvor han blev slået og afhørt i to til tre timer, hvorefter ansøgeren seks måneder senere udrejste af sit hjemland. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Ansøgerens identitet er ikke blevet bekræftet under sagen. Ansøgeren har i sommeren 2008 tilskrevet en person i Gaza, som ifølge ansøgeren er hans søster, med anmodning om at fremsende id-kort. Det bemærkes, at ansøgeren til en politirapport af […] 2010 har oplyst, at han ikke har nogen slægtninge i Gaza. De foretagne sprogtests peger ikke i retning af, at ansøgeren kommer fra Gaza, men derimod muligvis fra Tunesien eller Libyen. Ansøgeren har under sagsforløbet forklaret upræcist om sin oprindelse. Blandt andet har han til § 26 afhøringen i politirapport af […] 2010 oplyst, at han er statsborger i Libyen, men kommer fra Gaza, ligesom ansøgeren i et retsmøde i foråret 2008 har forklaret, at han kommer fra Libanon. Ansøgeren har i forbindelse med samtalen med Udlændingestyrelsen udvist et begrænset kendskab til forholdene i Gaza. Den omstændighed, at ansøgeren taler fransk, peger heller ikke naturligt i retning i Gaza. Det skal herved bemærkes, at ansøgeren i flere retsmøder i 2008 har haft fransk tolk. Ansøgeren har under sagen i øvrigt forklaret upræcist om, hvorledes han har lært fransk. Den påberåbte konflikt med Hamas forekommer usandsynlig. Ansøgeren fremstår helt uprofileret, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger (Tvangsrekruttering i Palæstina, nr. 109) forekommer det usandsynligt, at Hamas skulle have nogen interesse i ansøgeren. Endelig må det tillægges vægt, at ansøgeren først ansøgte om asyl primo 2008, efter at være blevet anholdt af politiet i forbindelse med salg af narkotika. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til på sammenhængende og troværdig måde at sandsynliggøre sin identitet eller underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stats.pal./2011/3
