Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2009. I 2002 var ansøgeren blevet anholdt, eftersom han havde været i besiddelse af en pistol. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der er statsløs palæstinenser fra Libanon, som udgangspunkt var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren er født og opvokset i Libanon, og Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund om, at han fra 2002 til 2005 havde været fængslet af de libanesiske myndigheder, herunder udsat for tortur, og at han derefter var blevet udvist på grund af manglende aktuel registrering. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens udestående med de libanesiske myndigheder måtte anses afsluttet ved løsladelsen, og at udvisningen alene måtte ses som en konsekvens af, at ansøgeren ikke havde ladet sig registrere. Det fremgik af baggrundsmaterialet, at ansøgeren efter en nærmere bestemt procedure havde muligheden for at lade sig registrere, og Flygtningenævnet fandt derfor, at Libanon fortsat kunne fungere som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Det bemærkedes, at den omstændighed, at ansøgeren den første del af sin fængsling havde været udsat for tortur, ikke i sig selv kunne ændre herpå. Stat.pal./2010/7
