Nævnet traf i september 2009 beslutning om, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon ikke ansås for bortfaldet. Klageren er muslim af trosretning. Indrejst i 1999. Medio 2000 havde Udlændingeservice meddelt ansøgeren afslag på asyl efter udlændingelovens § 7 i åbenbart grundløs proceduren, jf. udlændingelovens § 53 b, stk. 1. I 2004 blev klageren meddelt asyl, idet en udsendelse af ham til Libanon ikke havde vist sig mulig. Efterfølgende havde ansøgeren formentlig i flere tilfælde været i Libanon. I 2009 traf Udlændingeservice afgørelse om, at hans opholdstilladelse skulle anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3. Flygtningenævnet udtalte, at Udlændingeservice i 2004 havde givet klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, fordi politiets udsendelsesbestræbelser af klageren, der er statsløs palæstinenser fra Libanon, havde vist sig resultatløse. Klageren havde afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt han i 2005 og i 2007 var indrejst i Libanon, idet han ifølge samtalereferaterne fra medio 2007 og primo 2009 havde oplyst, at han havde besøgt sin familie, mens han i nævnsmødet forklarede, at han aldrig forlod lufthavnen i Beirut, hvor han blev afvist. Nævnet fandt endvidere, at klageren havde forklaret usikkert og divergerende om sine bopælsforhold i Danmark. Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, var det imidlertid en betingelse for, at en opholdstilladelse ansås for bortfaldet, enten at udlændingen havde opgivet sin bopæl i Danmark eller i nærmere angivne tidsrum havde opholdt sig uden for landet. Efter udlændingelovens § 17, stk. 3, var det for klageren endvidere en betingelse, at han enten frivilligt havde taget bopæl i hjemlandet eller havde opnået beskyttelse i et tredjeland. Flygtningenævnet fandt ikke, at der havde foreligget tilstrækkelige sikre oplysninger for at antage, at klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark. Ved vurderingen af, om klageren havde opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder, fandt Flygtningenævnet videre ikke, at der havde været tilstrækkeligt sikkert grundlag for at afvise klagerens forklaring om, at han efter at have haft bopæl nord for København indtil medio 2007, herefter havde taget bopæl hos sin farfader på dennes adresse, hvor klageren havde boet uden at være folkeregister tilmeldt, fordi han var efterlyst til afsoning af en fængselsstaf. Statsløspal/2009/5
