Nævnet stadfæstede i november 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Gaza området, at han i de sidste 27 år forud for udrejsen havde boet i Libyen, og at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren efter det foreliggende, herunder det langvarige ophold i Libyen, skulle vurderes i forhold til dette land. Den omstændighed, at ansøgeren er kristen kunne ikke begrunde asyl. Det fremgik af de foreliggende baggrundsoplysninger, at der ikke var oplysninger om forfølgelse eller diskrimination på grund af udøvelse af nogen religion i Libyen. Det kunne derfor heller ikke antages, at ansøgeren ikke kunne praktisere sin kristne tro i Libyen. Efter det foreliggende kunne det videre ikke lægges til grund, at ansøgeren havde haft problemer med myndighederne i Libyen. Ansøgeren havde for Flygtningenævnet udbygget sin forklaring vedrørende en række påståede tilbageholdelser og et overfald mod ham med en kanyle. Flygtningenævnet kunne ikke lægge disse udbyggede oplysninger til grund. Det bemærkedes, at ansøgeren i øvrigt havde afgivet en detaljeret forklaring til den skriftlige asylsag. Det forhold, at ansøgeren ikke havde legitimationspapirer kunne heller ikke i sig selv begrunde asyl. Det bemærkedes, at Flygtningenævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren havde været udsat for straffeprocessuelle indgreb. Hertil kom at ansøgeren i øvrigt havde opholdt sig i Libyen i mange år som ovenfor anført. Det kunne derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Statsløspal/2008/6
