Nævnet stadfæstelse i august 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger og hendes fire børn, der alle var statsløse palæstinensere fra Libanon. Sagen blev sambehandlet med sagen vedrørende ansøgerens voksne søn. Indrejst i 2007. Ansøgerne havde oplyst, at de blandt andet på grund af Muhammed-tegningerne var blevet chikaneret, herunder var de blevet slået og udsat for trusler og hærværk imod deres hjem, idet den kvindelige ansøgers ægtefælle og børnenes fader er dansk statsborger. Derudover var chikanen begrundet i, at de ældste sønner ikke ville lade sig rekruttere til Hamas. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne som statsløse palæstinensere fra Libanon som udgangspunkt var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den chikane, som de havde oplyst at have været udsat for, havde ikke haft et sådant omfang og intensitet, at den kunne sidestilles med forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde herved blandt andet vægt på, at ansøgerne havde opnået visum til Danmark allerede i februar 2007, men først var udrejst i juni 2007, og at ansøgerne først havde søgt om asyl i december 2007. Hertil kom, at ansøgerne var rejst tilbage til den flygtningelejr, de boede i, efter et forsøg på at blive evakueret til Danmark. Flygtningenævnet bemærkede, at såfremt ansøgerne fandt at være kommet i modsætningsforhold til Hamas, kunne de henvises til at tage ophold i en anden lejr. Flygtningenævnet henviste i den forbindelse til oplysningerne i baggrundsmaterialet bilag 313, British Home Office, Operational Guidance Note, af 3. september 2007. Endelig bemærkede Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke havde problemer med de libanesiske myndigheder. Ansøgerne fandtes derfor fortsat at kunne opnå den fornødne beskyttelse i Libanon, hvor de var født og opvokset og havde boet frem til udrejsen. Libanon kunne derfor tjene som ansøgernes første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Statsløspal/2008/3
