Nævnet meddelte i juni 2008 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren isoleret set var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lagde således til grund, at ansøgeren var blevet udsat for pres fra PFLP’s side efter at have fået et lederjob hos UNWRA, og at ansøgeren fortalte UNWRA om PFLP’s henvendelse, herunder at repræsentanterne fra PFLP havde forsøgt at overtale ansøgeren til at favorisere dem under udøvelsen af sit arbejde. Nævnet fandt det sandsynligt, at PFLP på denne baggrund har opfattet ansøgeren som ”stikker”, og at PFLP derfor efterfølgende har truet ansøgeren. Nævnet fandt, at ansøgeren dermed var blevet bragt i en særlig udsat position, og at de libanesiske myndigheder måtte formodes ikke i tilstrækkelig grad at kunne yde ham beskyttelse imod eventuelle hævnaktioner fra PFLP’s side. Efter det anførte fandt nævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon ville være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at Libanon derfor ikke kunne tjene som 1. asylland for ansøgeren, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Statsløspal/2008/2
