Nævnet stadfæstede i maj 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2005. Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren og hendes døtre havde således gennem årene været udsat for forskellige overgreb fra ansøgerens ægtefælle. Flygtningenævnet lagde i overensstemmelse med Udlændingeservices afgørelse til grund, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren måtte antages at kunne opnå den fornødne beskyttelse fra organisationer eller myndigheder i Libanon, ligesom hendes sønner måtte antages at kunne yde sådan beskyttelse. Det bemærkedes, at ansøgeren havde opnået beskyttelse vedrørende et andet familieretligt forhold. Det bemærkedes endvidere, at ansøgeren, såfremt hun ikke selv mente at kunne tage ophold i den flygtningelejr, hun tidligere havde boet i, som følge af forholdet til ægtefællen, måtte henvises til at tage ophold et andet sted i Libanon. Flygtningenævnet fandt således, at ansøgeren måtte antages fortsat at kunne opnå den fornødne beskyttelse i Libanon, hvor hun havde boet frem til udrejsen, og at Libanon således fortsat kunne tjene som 1. asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Statsløs Palæstinenser/2007/7
