Nævnet meddelte i februar 2004 opholdstilladelse (F-status) til en kvindelig statsløs palæstinenser fra Irak, født i 1971. Indrejst i marts 2002. Da ansøgeren var 12 til 13 år, blev hendes kusine slået ihjel af familien, da hun havde giftet sig med en person mod familiens vilje. I 1993 blev ansøgeren gift mod sine forældres vilje. Ansøgeren og ægtefællen levede skjult for ansøgerens forældre. I 1995 flyttede ansøgeren og ægtefællen til Gaza. I 1997 blev ansøgeren og ægtefællen skilt. I 1998 blev ansøgeren gift med sin anden ægtefælle. Ægtefællen var voldelig, og i 2002 besluttede ansøgeren sig for at udrejse. Flygtningenævnet fandt som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren, der var statsløs palæstinenser, skulle vurderes i forhold til Irak, hvor hun var født og opvokset. Nævnet fandt at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hendes første ægteskab blev indgået mod forældrenes vilje, og at der i den forbindelse blev fremsat trusler på livet – før ægteskabet mod ansøgeren selv – og efter ægteskabet – gennem ægtefællen – mod såvel ham som ansøgeren. Uanset den forløbne tid fandt nævnet, at den subjektive frygt, ansøgeren havde givet udtryk for i forhold til sine forældre, fortsat måtte anses velbegrundet. Efter oplysningerne i baggrundsmaterialet om de aktuelle forhold inden for politi og retsvæsen samt om, at en kvinde, der har konflikt med sin familie, ikke har mulighed for at opnå beskyttelse, fandt nævnet efter en konkret og samlet vurdering ikke, at det burde kræves, at ansøgeren vendte tilbage til Irak. Stat.pal/2004/1
