Nævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon og hans myndige datter. Indrejst i henholdsvis 2014 og 2013. Sagerne blev i Flygtningenævnet behandlet samme dag.
Flygtningenævnet udtalte i faderens sag:
”At ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon og muslim af trosretning. Han har oplyst, at han er født i flygtningelejren […] i Libanon, og at han i 1982 flygtede til Syrien på grund af krigen i Libanon. Han har boet i Yarmouk-lejren i Syrien frem til sin udrejse i 2013. Han har jævnligt været i Libanon. Han har oplyst, at han har et UNRWA flygtningekort for statsløse palæstinensere. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter Hizbollah på grund af sine konflikter med det syriske regime. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han fra 2011 til 2012 i Syrien transporterede medicin for et firma, som samarbejdede med Den Frie Syriske Hær, og at hans bil [i slutningen af] 2012 blev angrebet af den syriske sikkerhedstjeneste, da han var på arbejde. Samme dag flygtede ansøgeren fra sin bopæl i Damaskus, og han har opholdt sig i skjul i forskellige bydele i Damaskus og Latakia frem til sin udrejse i [sommeren] 2013. Flygtningenævnet lægger Udlændingestyrelsens afgørelse om, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, til grund. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren er født og opvokset i Libanon, at han er i besiddelse af et ID kort for statsløse palæstinensere i Libanon, som er blevet fornyet løbende, og at han igennem de sidste 30 år løbende har rejst mellem Libanon og Syrien. Spørgsmålet er herefter, om Libanon kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. Udlændingelovens § 7, stk. 3. Selvom et flertal i Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin konflikt i Syrien til grund, er der efter ansøgerens forklaring ikke grundlag for at antage, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil få problemer med Hizbollah i Libanon som følge af sin konflikt i Syrien. Flertallet har i denne forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om konfliktens udvikling i Libanon i den periode, ansøgeren har opholdt sig i Danmark. Herunder har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at hans fætter nu har været tilbageholdt to til tre gange, ligesom hans søster og ene søn har været tilbageholdt og er blevet udspurgt om ansøgerens opholdssted. Flertallet har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren har fungeret som chauffør i Syrien, og at det forekommer usandsynligt, at han har haft en så fremtrædende position, at de syriske myndigheder eller Hizbollah måtte lede efter ham også i Libanon, henset til at ansøgeren har kunnet leve næsten et år efter skudepisoden i et myndighedskontrolleret område, og til at hans familie har kunnet opholde sig i Libanon en periode derefter. Ansøgeren er i besiddelse af et gyldig ID kort registreret i Libanon og er således ikke i risiko for tvangsmæssig tilbagesendelse til Syrien, såfremt han vender tilbage til Libanon. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon risikerer overgreb og finder, at han kan opnå den fornødne beskyttelse i Libanon. Flertallet finder herefter, at Libanon fortsat kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Flygtningenævnet udtalte i datterens sag vedrørende spørgsmålet om, hvilket land, ansøgeren skulle vurderes i forhold til:
”At ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon og muslim af trosretning. Hun har oplyst, at hendes forældre er født i flygtningelejren […] i Libanon, og at de i 1982 flygtede til Syrien på grund af krigen i Libanon. Ansøgeren har videre oplyst, at hun er født i Syrien, og at hun har boet i Yarmouk lejren i Syrien frem til sin udrejse i 2013. Ansøgeren har et libanesisk UNRWA flygtningekort, som hendes forældre løbende har fået forlænget. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter Hizbollah på grund af sin faders konflikter med det syriske regime. [Forklaringen om faderens konflikt er udeladt, red.] Flygtningenævnet lægger Udlændingestyrelsens afgørelse om, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, til grund. Spørgsmålet er herefter, om Libanon kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. Udlændingelovens § 7, stk. 3. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren er i besiddelse af et ID kort for statsløse palæstinensere i Libanon, at ID kortet løbende er blevet fornyet, og at ansøgeren har familie bosat i Libanon. Selvom et flertal i Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin faders konflikt i Syrien til grund, er der efter ansøgerens forklaring ikke grundlag for at antage, at hun ved en indrejse i Libanon vil få problemer med Hizbollah i Libanon som følge af sin faders konflikt i Syrien. [Begrundelsen vedrørende faderens konflikt er udeladt, red.] Ansøgeren er i besiddelse af et gyldig ID kort registreret i Libanon og er således ikke i risiko for tvangsmæssig tilbagesendelse til Syrien, såfremt hun indrejser i Libanon. Ansøgeren findes ikke, alene som følge af at hun er kvinde, at være særligt udsat ved en udrejse til Libanon. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder herefter ikke, at ansøgeren ved en indrejse i Libanon risikerer overgreb og finder, at hun kan opnå den fornødne beskyttelse i Libanon. Flertallet finder herefter, at Libanon fortsat kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat.pal/2014/3
