Nævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk araber, muslim af trosretning og statsløs palæstinenser fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af […]-klanen, fordi han i 2009 indledte et forhold til pigen [Z] fra denne klan. Ansøgeren har videre anført, at han frygter for at blive fængslet eller udsat for tortur, fordi han er palæstinenser og uønsket i Irak. Han har i den forbindelse henvist til de generelle forhold for palæstinensere i Irak, og at der er mange bombeangreb på Baghdad. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren gjort gældende, at han frygter […]-klanen, fordi han i perioden 2009-2010 havde et forhold til kvinden Z, uden hendes families samtykke. Han fik kontakt til Z i 2009, da hun handlede i hans forretning i[…] området i Baghdad. De indledte et forhold, som stod på i et år. I løbet af det år var de ude sammen tre gange. De to første gange var i […]-bydelen. Den tredje og sidste gang var i [begyndelsen af ]2010, hvor de havde seksuelt samvær på hans vens forældres bopæl i […]To dage senere blev han opsøgt på sin bopæl af [Zs] far og brødre, der var bevæbnede. [Zs] far og brødre var ansat i den irakiske efterretningstjeneste. Ansøgeren flygtede ud af en bagdør, men hans far og bror blev udsat for fysiske overgreb. To dage senere kom [Zs] familie tilbage til bopælen og truede ansøgerens familie med, at de ville slå dem ihjel, hvis ikke ansøgeren dukkede op. Ansøgerens familie flyttede derefter til […], mens han selv rejste til Syrien, hvor han opholdt sig frem til 2013, hvor han genindrejste i Irak og opholdt sig i skjul hos sin faster i 2 måneder, indtil han udrejste i[ sommeren] 2013. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden, ligesom forklaringen på flere punkter har været tøvende og ukonkret. Nævnet finder det således usandsynlig, at [Z] havde mulighed for regelmæssigt flere gange i løbet af ugen at være i telefonisk kontakt med ansøgeren og at mødes med ham 2 gange i et indkøbscenter, og at hun efter kun to møder skulle have accepteret at mødes med ansøgeren i hans vens forældres lejlighed, hvor hun havde samleje med ham. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at [Zs] familie var stærkt fundamentalistisk og arbejdede for efterretningstjenesten. Ansøgeren har videre forklaret tøvende og ukonkret med hensyn til, hvordan han fandt ud af, at det var [Zs] brødre og far, der opsøgte hans familie og fremsatte trusler. Også forklaringen om, hvornår ansøgerens familie blev truet tredje gang har været upræcis og præget af tøven. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at det forekommer påfaldende, at [Zs ]familie efter ikke at have ladet høre fra sig i mere end 3 år, skulle have genoptaget truslerne for ca. 7-8 måneder siden, henset til at ansøgeren tidligere har forklaret, at hans familie ikke kunne findes på deres nye adresse. Nævnet skal endelig bemærke, at ansøgeren ikke i forbindelse med opholdet i Baghdad i 2013 fik problemer med hverken myndighederne eller[ Zs] familie, selvom han var i kontakt med myndighederne med henblik på at søge om pas/visum, og selvom han udrejste legalt af Irak. Det fremgår af Landinfos rapport: ”Palestinians in Iraq” fra 7. marts 2014, at forholdene for palæstinensere i Irak er bedret siden 2007, og at befolkningsgruppen ikke i højere grad end andre grupper er udsat for overgreb. Endelig bemærkes, at den generelle sikkerhedssituation for personer fra Baghdad ikke er af en sådan karakter, at det i sig selv kan begrunde asyl efter § 7. Nævnet finder på den baggrund heller ikke, at der er grundlag for hjemvisning af sagen. Flygtningenævnet finder det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat.pal/2014/01
