Nævnet stadfæstede i oktober 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs bedoun fra Kuwait, født i 1977. Indrejst maj 2003. Ansøgeren havde ikke lov til at arbejde i Kuwait. Han forsørgede sig ved at sælge forskellige ting på gaden. Omkring 1994 blev ansøgeren taget med af politiet, fordi han ikke havde tilladelse til at sælge varerne. Ansøgeren indgik ægteskab med en kvinde, som stammede fra en meget kendt klan i Kuwait. Familien var meget rig og havde stor indflydelse hos de kuwaitiske myndigheder. Ansøgeren besøgte ikke ægtefællen i hendes hjem, fordi familien havde nægtet hende at gifte sig med en statsløs mand. Ansøgeren havde aldrig mødt ægtefællens familie. Ansøgeren forsøgte at få ægtefællen til at forsøge at overtale sin familie til at indgå ægteskab. Ved at indgå ægteskab gik ansøgeren og ægtefællen mod ægtefællens families vilje, hvilket var en meget alvorlig ting at gøre. Ansøgeren blev derfor meget overrasket, da ægtefællen foreslog, at de skulle giftes. Ansøgeren ønskede at vente med at blive gift, men ægtefællen ønskede, at de skulle gifte sig med det samme for at vise sin familie, at hun ønskede at leve sammen med ansøgeren. Efter ikke at have set ægtefællen i tre dage gik ansøgeren hen til sit og ægtefællens sædvanlige mødested, hvor han fandt et brev fra ægtefællen, hvori der stod, at ægtefællen havde fortalt forældrene om ægteskabet og om, hvor ansøgeren boede. Efterfølgende tog ansøgeren hen til en ven, som han fortalte om sin situation. Ansøgeren sendte vennen ind til byen for at få at vide, om der var nogen, der havde spurgt efter ham. Da vennen vendte tilbage, fortalte han, at civile personer havde spurgt efter ansøgeren. Kort tid før sin udrejse mødtes ansøgeren to gange med ægtefællen. Ægtefællen sagde til ham, at han skulle udrejse, fordi hendes familie ledte efter ham. Hendes familie havde sagt, at den ville dræbe ansøgeren, hvis den mødte ham. Ansøgeren har ikke talt med ægtefællen om, hvorvidt hun har modtaget trusler fra sin familie. Ægtefællen gav ansøgeren U$ 8.000 til udrejsen. Ægtefællen udrejste ikke sammen med ansøgeren, idet ægtefællen havde et pas, som skulle stemples i forbindelse med udrejsen, hvorfor ansøgeren frygtede, at ægtefællens familie ville kunne finde frem til hende gennem de kuwaitiske eller de saudiarabiske myndigheder. Han frygtede endvidere, at ægtefællen ville blive såret eller dræbt af grænsevagter, hvis hun udrejste sammen med ham, fordi han udrejste illegalt. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er statsløs bedoun fra Kuwait. Flygtningenævnet fandt ikke, at den diskrimination, som ansøgeren havde været udsat for, havde haft et sådant omfang og karakter, at det kunne sidestilles med forfølgelse i udlændingelovens § 7’s forstand. Flygtningenævnet lagde blandt andet vægt på, at ansøgeren, bortset fra tilbageholdelse tilbage i 1994 på grund af manglende arbejdstilladelse, ikke havde haft nogen personlige konflikter med myndighederne. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring om, at han ved en tilbagevenden frygtede at blive dræbt af sin svigerfamilie, ikke fremstod som ganske overbevisende og derfor måtte give anledning til tvivl. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren ikke havde truffet sin svigerfamilie og ikke havde modtaget nogen form for direkte trussel fra svigerfamilien, men alene hørte om svigerfamiliens trusler gennem ægtefællen. Flygtningenævnet fandt det påfaldende, at ægtefællen, der efter ansøgerens forklaring blev overvåget af sin familie, efter at denne var blevet klar over forholdet, frit kunne møde ansøgeren to gange og herunder udbetale ham et beløb på 8.000 dollars til udrejsen. Det fremstod yderligere som påfaldende, at ægtefællen ikke udrejste sammen med ansøgeren. Ansøgerens forklaring om årsagen til, at de ikke udrejste sammen, fremstod ikke som overbevisende. Flygtningenævnet fandt på den ovennævnte baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved udrejsen var forfulgt, eller ved en tilbagevenden ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden ville være i en reel risiko for overgreb, der indebærer, at han har krav på beskyttelsesstatus i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at bedoun-befolkningens generelle forhold og den omstændighed, at ansøgeren muligvis ikke kan opnå indrejsetilladelse i Kuwait, kunne føre til, at der skal meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Statsløs/2004/1
