Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien og hans medfølgende datter. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim. Han er statsløs palæstinenser fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at han [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i begyndelsen af] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder, idet de mistænker ham og hans familie for at have ydet støtte til oprørsgrupper. Klageren har herom oplyst, at der i 2012 var voldsomme kamphandlinger i Damaskus, og at mange som følge heraf flygtede ind i Yarmouk-lejren. Disse internt fordrevne behøvede hjælp, og der blev oprettet en gruppe af borgere fra lejren, der stod for at organisere hjælpen. I den forbindelse kontaktede klageren personer i sit netværk med henblik på at samle økonomisk hjælp, og klageren donerede selv nogle penge til formålet. I 2012 fik klageren gennem sin ægtefælles bror oplysninger om, at hans datter, [klageren C], stod på en liste over personer, der var eftersøgt af myndighederne. I [vinteren] 2012 foretog de syriske myndigheder en ransagning af familiens bopæl. Familien var ikke hjemme, men blev advaret af en nabo. Efterfølgende skjulte familien sig hos forskelige slægtninge, der også boede i Yarmouk-lejren. I [foråret] 2015 blev der gået indgået en aftale med FN om, at skoleelever kunne forlade lejren, og klageren benyttede denne lejlighed til at flygte fra lejren. I [sommeren] 2015 fik klageren oplysninger om, at han var på en liste over eftersøgte. Flygtningenævnet finder i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Nævnet finder derimod, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han på grund af udførelsen af humanitært nødhjælpsarbejde er kommet i et konkret og individuelt asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder, jfr. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren har forklaret divergerende og udbyggende om registreringen af hans eget og sin datter [klageren C]’s navn som følge af nødhjælpsarbejdet på en liste over personer, der var eftersøgt af myndighederne. Klageren har ikke oplyst om en sådan liste i asylansøgningsskemaet, og han har heller ikke under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 forklaret, at hans eget navn eller [klageren C]’s navn var anført på en sådan liste. Først under partshøringen [i foråret] 2016 har klageren forklaret, at han omkring [sommeren] 2015 ved bestikkelse fandt ud af, at han og datteren var eftersøgt, og at dette blev kontrolleret én gang. For nævnet har klageren forklaret, at han både i 2012 og i 2015 undersøgte dette. Der henvises endvidere til, at klageren i asylansøgningsskemaet har oplyst, at han og hans søn udførte humanitært arbejde, mens han først under senere samtaler med Udlændingestyrelsen udbyggende har forklaret, at også hans datter har deltaget i nødhjælpsarbejdet. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at klageren under partshøringen har forklaret, at han gav nødhjælpsorganisationen penge omkring tre gange fra [sommeren] 2012 til [efteråret] 2012. Han ydede ikke nødhjælp på andre måder end ved at give penge. For nævnet har klageren udbyggende og divergerende forklaret, at han også i perioden fra 2012 til 2015 udførte humanitært arbejde ved at give penge og dyner. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ved forehold af flere divergenser har forklaret afglidende og usammenhængende på spørgsmål fra nævnet. Flygtningenævnet finder det i øvrigt ikke sandsynliggjort, at klageren vil være i risiko for forfølgelse eller asylbegrundende ovegreb som følge af, at hans søn, [A], er udeblevet fra militærtjeneste. Der henvises til de foreliggende baggrundsoplysninger om, at det ikke vil have asylbegrundende konsekvenser for familien, hvis en ung mand har unddraget sig militærtjeneste, herunder Landinfos Temanotat ”Syria: Reaksjoner mot desertører of personer som unndrar seg militærtjenste”, af 3. januar 2018 samt Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG”, fra september 2015. Det fremgår heraf blandt andet, at der kan blive tale om chikane mod familien, eller at familien vil blive udsat for at skulle betale bestikkelse, men at der ikke vil ske yderligere. Flygtningenævnet finder endelig ikke, at det på baggrund af klagerens illegale udrejse kan anses for sandsynligt, at han vil blive udsat for forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien. Der henvises til, at klageren under partshøringen [i sommeren] 2016 har forklaret, at myndighederne ikke har fået kendskab til hans illegale udrejse fra Syrien. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, og Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2018/4/SOL
