Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en angiveligt bidoon fra Kuwait. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra Taima, Al-Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive slået ihjel af en mand, som ansøgeren har stukket med en kniv. I denne forbindelse frygter ansøgeren repressalier fra de kuwaitiske myndigheder, fordi manden har klaget til myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han var tæt på at blive kørt ned af en ung mand. Ansøgeren skændtes med manden, som slog ansøgeren. Ansøgeren brækkede næsen og blev kørt på hospitalet af sin mor og morbror. Ansøgeren kunne ikke blive behandlet på hospitalet, fordi han som bidoon ikke havde nogen dokumenter. To dage efter denne episode, kom en person og fortalte ansøgerens morbror, hvem faren til den unge mand, som havde slået ansøgeren, var. Samme dag tog ansøgerens mor og moster til mandens bopæl for at kræve penge eller behandling til ansøgeren. Den unge mands mor fortalte, at faren ikke var hjemme. Nogle måneder herefter tog ansøgerens mor og moster igen til mandens bopæl. Mandens mor fortalte igen, at faren ikke var hjemme. Efter et stykke tid tog ansøgerens mor og moster til mandens bopæl igen. Da ansøgerens mor kom tilbage, var hun oprevet. Dagen efter kom mandens far til ansøgerens bopæl sammen med to andre personer. Ansøgerens mor og mandens far begyndte at skændtes og skubbe til hinanden. Ansøgerens mor faldt på jorden. Herefter tog ansøgeren en kniv og stak mandens far i skulderen. Ansøgeren løb væk fra bopælen og blev en halv times senere fundet af sin fars ven [AA]. Ansøgeren blev kørt til Al-Jahra, hvor han opholdt sig på et værelse. Dagen efter fortalte Abu Abdallah, at ansøgerens bopæl var blevet ransaget af myndighederne to gange, og at han skulle udrejse fra Kuwait. Dagen efter kom ansøgerens mor, morbror, moster, [AA] og [AA´s] ven til værelset, hvor ansøgeren opholdt sig. Den efterfølgende dag tog ansøgeren sammen disse personer til lufthavnen, hvorfra han udrejste illegalt med fly. I Frankrig var ansøgeren i kontakt med sin mor, som fortalte, at myndighederne havde opsøgt deres bopæl. I Danmark har ansøgeren også været i kontakt med sin mor, som har fortalt, at myndighederne har opsøgt deres bopæl mere end seks gange. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst forskellige identiteter. I forbindelse med sin indrejse i Schweiz [i efteråret] 2015 er han registreret som syrisk statsborger ved navn [MM] født [i foråret] 1990. I forbindelse med sit ophold i Belgien i perioden [mellem vinter månederne] 2016 er han anholdt tre gange, hvor han første gang oplyste, at han var syrisk statsborger ved navn [FA] født [i foråret] 1995, anden gang at han var syrisk statsborger ved navn [AF] født [i foråret] 1995, og tredje gang at han var statsløs ved navn [JAN] født [i foråret]1997. Ved indrejse i Danmark [i vinteren] 2016 oplyste han, at han var statsløs fra Kuwait ved navn [JAN] født [i foråret] 1999. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret upræcist og divergerende om sit asylmotiv. Ansøgeren har forklaret upræcist om, hvornår episoden, hvor han kom op at skændes med og blev udsat for vold af en bilist fandt sted. Under asylsamtalen [i efteråret] 2017 har han forklaret, at han formoder, at episoden skete for mere end et år siden, mens han under sin forklaring i Flygtningenævnet har forklaret, at episoden skete for mere end 5 år siden. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår hans mor tog kontakt til bilistens familie. Under oplysnings- og motivsamtalen forklarede han, at der gik to måneder, før hans mor første gang opsøgte bilistens familie, og at der gik mere end et år, før hun kontaktede bilistens familie igen. Under asylsamtalen har han forklaret, at hans mor kontaktede bilistens familie første gang 2-3 dage efter episoden og anden gang mindre end 3 måneder senere. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at hans mor opsøgte bilistens familie første gang dagen efter episoden fandt sted, og anden gang mindre end en måned senere. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor han tog kniven, som han stak bilistens far med. Under asylsamtalen har han forklaret, at han tog kniven i gården, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han tog kniven i køkkenet. Disse divergenser vedrører centrale punkter i ansøgerens asylmotiv og svækker derfor ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan derfor hverken lægge ansøgerens identitet eller hans asylmotiv til grund. De forhold at ansøgeren ikke har gået i skole og er analfabet kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Statsløs/2018/TBP/38
