Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim. Hun er statsløs palæstinenser fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i begyndelsen af] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter at blive fængslet og udsat for tortur eller slået ihjel af de syriske myndigheder, idet hun er eftersøgt og fremgår på en liste over eftersøgte personer i Syrien. Klageren har herom forklaret, at hun i efteråret 2012 ydede bistand til de flygtninge, der søgte tilflugt i Yarmouk. På et tidspunkt blev hun bekendt med, at hendes navn fremgik på en liste over personer, der var eftersøgt af de syriske myndigheder, idet hendes onkel betalte en person for at tjekke, om klagerens navn fremgik af listen i forbindelse med, at hun ønskede at tage en videregående uddannelse. I [vinteren] 2012 stormede de syriske myndigheder familiens bopæl i Yarmouk-lejren, og efterfølgende modtog klagerens bror en trussel via sms. I [vinteren] 2012 overtog Jabhat al-Nusra kontrollen i Yarmouk, og myndighederne havde derfor ikke længere adgang til området. Familien valgte at blive i Yarmouk-lejren af frygt for, at klagerne skulle blive anholdt af myndighederne, ligesom det havde været tilfældet for andre, der forlod lejren. I 2015 ønskede familien at forlade Syrien, og klagerens far undersøgte derfor, om familien kunne udrejse lovligt. I den forbindelse fik klageren igen oplysninger om, at hun var eftersøgt. Flygtningenævnet finder i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Nævnet finder derimod, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun på grund af udførelsen af humanitært nødhjælpsarbejde er kommet i et konkret og individuelt asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder, jfr. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren har forklaret divergerende og udbyggende om registreringen af sit navn som følge af nødhjælpsarbejdet på en liste over personer, der var eftersøgt af myndighederne. Klageren har ikke oplyst om en sådan liste i asylansøgningsskemaet, og hun har ikke i skemaet oplyst, at hun deltog i nødhjælpsarbejde, idet hun alene har anført, at hendes far og bror arbejdede med nødhjælp. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at klageren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har forklaret, at hun fandt ud at, at hun var eftersøgt af myndighederne, efter at hun blev student i 2012 og hendes far havde betalt penge til en mand med indflydelse. Under partshøringen [i foråret] 2016 har klageren udbyggende forklaret, at hun også omkring [sommeren] 2015 fik kendskab til, at hun stod på en liste over eftersøgte personer. Klageren har i øvrigt forklaret udbyggende om sin frygt for myndighederne, idet hun for nævnet har forklaret, at hendes fætter [B], der havde udført nødhjælpsarbejde, blev pågrebet og fængslet, hvorefter han er død. Klageren har ikke tidligere under samtaler med udlændingestyrelsen forklaret herom. Flygtningenævnet finder det i øvrigt ikke sandsynliggjort, at klageren vil være i risiko for forfølgelse eller asylbegrundende ovegreb som følge af, at hendes bror, [A], er udeblevet fra militærtjeneste. Der henvises til de foreliggende baggrundsoplysninger om, at det ikke vil have asylbegrundende konsekvenser for familien, hvis en ung mand har unddraget sig militærtjeneste, herunder Landinfos Temanotat ”Syria: Reaksjoner mot desertører of personer som unndrar seg militærtjenste”, af 3. januar 2018 samt Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG”, fra september 2015. Det fremgår heraf blandt andet, at der kan blive tale om chikane mod familien, eller at familien vil blive udsat for at skulle betale bestikkelse, men at der ikke vil ske yderligere. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, og Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2018/3/SOL
