Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt børn fra henholdsvis Vestbredden og Saudi-Arabien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning. Den mandlige ansøger er født i [by], Kuwait, men flyttede i 1990 med sin familie til [by], Jordan, hvor han opholdt sig indtil 2009. Den kvindelige ansøger er statsløs palæstinenser og sunni-muslim af trosretning fra [by], Saudi-Arabien. Ansøgerne boede i [by], Saudi-Arabien, inden deres udrejse i slutningen af 2014. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ikke har mulighed for i forening at tage ophold i noget land, idet de er af forskellige nationaliteter. Ansøgerne har endvidere henvist til, at den kvindelige ansøger ved en udsendelse ikke vil have mulighed for at modtage den nødvendige behandling af hendes sclerose. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger udelukkende har opholdstilladelse på Vestbredden, og at de har fået afslag på familiesammenføring af de israelske myndigheder. Den kvindelige ansøger var tidligere omfattet af sin fars opholdstilladelse i Saudi-Arabien, men dette var ikke længere muligt, efter hun blev gift med sin ægtefælle, hvorfor hun ikke længere har opholdstilladelse i nogen lande. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaring til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at de af ansøgerne oplyste asylmotiver er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, idet der lægges vægt på, at den mandlige ansøger angiveligt ingen konflikter har på Vestbredden, hverken med myndigheder, grupper eller privat personer, og at den kvindelige ansøger har oplyst tilsvarende i relation til Saudi-Arabien. Oplysningerne om den kvindelige ansøgers helbred giver ikke anledning til en ændret vurdering, idet bemærkes, at det falder udenfor Flygtningenævnets kompetence at tage stilling til meddelelse af opholdstilladelse af mere humanitært prægede årsager. Heller ikke spørgsmålet om eventuelle udsendelseshindringer henhører under Flygtningenævnets kompetence. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2018/2/SHH
