Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæstinenser og hans medfølgende barn fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber, sunni-muslim og statsløs palæstinenser fra [A], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at han [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han kommer fra [A], som er et område, der er kendt for sin modstand mod det syriske styre, og at han på denne baggrund vil blive betragtet som terrorist og modstander af styret. Endvidere har han arbejdet for det offentlige, og idet han er udrejst illegalt, vil han også på denne baggrund blive betragtet som landsforræder. Flygtningenævnet finder, at de forhold, som klageren har påberåbt sig til støtte for, at han skal meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at opholdstilladelsen er meddelt i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at klageren ikke har haft konkrete eller personlige konflikter i Syrien. Klageren og hans søn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2017/2/slh
