Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Ain al-Hilweh-lejren, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun er statsløs palæstinenser, og at hun ikke længere kan opholde sig i Syrien på grund af krigen og de generelle forhold i landet. Flygtningenævnet finder, som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun ikke kan tage ophold i Libanon som sit første asylland, idet hun ikke kan tage sin ægtefælle og børn med dertil. Ansøgeren har ikke haft nogen konflikter i Libanon. Ansøgeren har boet i Libanon, indtil hun blev 18 år, ligesom hun flere gange har rejst frem og tilbage mellem Syrien og Libanon efter udrejsen, senest i 2012. Ansøgeren havde et libanesisk pas for statsløse palæstinensere. Ansøgeren skal herefter asylretligt vurderes i forhold til Libanon. Det forhold, at ansøgeren ikke har boet i Libanon i mange år, kan ikke medføre et andet resultat. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren har brødre med familie, der bor i Libanon. Endvidere fremgår det af nævnets baggrundsoplysninger, at ansøgerens ægtefælle og børn vil have mulighed for at opnå opholdstilladelse i Libanon. At ansøgerens rejsehjemmel måtte være udløbet, må henføres til udrejseforhold, der ikke er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder herefter, at Libanon fortsat vil kunne yde ansøgeren beskyttelse og finder, at Libanon vil kunne tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2017/14/THJ
