Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs kvindelig palæstinenser og tre medfølgende børn fra Libanon. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim og statsløs palæstinenser fra Beirut, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes søn vil blive kidnappet af de samme personer, som har bortført hendes ægtefælle. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle har været forsvundet siden sommeren 2012. Da hendes ægtefælle havde været forsvundet i tre år, blev hun opsøgt af to maskerede mænd på sin bopæl. De oplyste, at de vidste, hvor ansøgerens ægtefælle befandt sig, men at de ikke ville oplyse det. Ansøgeren blev også truet med, at hendes yngste søn før eller siden ville lide samme skæbne som ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren meldte herefter hændelsen til politiet, som lukkede sagen en uge efter anmeldelsen, fordi de ikke havde nogen beviser i sagen. Et år efter blev ansøgeren opsøgt anden gang af to maskerede mænd. Ansøgeren blev skubbet ind i stuen, hvor hendes børn befandt sig, og mændene truede med at kidnappe ansøgerens yngste søn. Mændene afklædte ansøgerens datter, [navn på ansøgerens datter], og begyndte at røre hende over hele kroppen. Ansøgerens bror, [navn på ansøgerens bror], kom ansøgeren til undsætning og slog den ene af de to maskerede mænd, hvorefter begge mænd stak af. Ansøgeren udrejste af Libanon med sine børn [i begyndelsen af] 2016 omkring 10-15 dage efter den seneste hændelse. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til de vanskelige forhold i Shatila-lejren, hvor hun har boet hele sit liv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder således, at ansøgers forklaring herom fremstår konstrueret og udbyggende. Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke i asylskemaet har givet oplysninger om den for asylmotivet helt centrale episode, hvor hun og hendes børn opsøges på bopælen med henblik på afhentning af sønnen, og hvor datteren klædes af. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at hun blandt andet var udmattet ved udfyldelsen af asylskemaet, ikke kan føre til en anden vurdering. Det af ansøgeren herom forklarede harmonerer desuden ikke med det øvrige forholdsvist detaljerede indhold i asylskemaet. I forbindelse med ansøgerens forklaringer har hun endvidere givet divergerende oplysninger om, hvornår hendes mor ankom til bopælen i forbindelse med den anden opsøgning. Herefter og da der ikke i øvrigt foreligger oplysninger, der kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at Libanon, hvor ansøgeren er født og har boet frem til udrejsen i [begyndelsen af] 2016, skal anses som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. De forhold, som ansøgeren har påberåbt sig, kan således ikke føre til opholdstilladelse i Danmark. De generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. stat/2017/12/DTO
