Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar bestående af to statsløse palæstinensere fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere, sunni-muslimer af trosretning og statsløse palæstinensere fra Syrien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive i hverken Syrien eller Libyen. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til de generelt usikre forhold i Libyen. Herudover har de henvist til, at de som statsløse palæstinensere er særlig udsat for blandt andet chikane og diskrimination. Den mandlige ansøger har videre henvist til, at han på et tidspunkt blev tilbageholdt i tre timer af gruppen Fajar Libya. Han blev under tilbageholdelsen ikke udsat for overgreb af nogen art og fik efterfølgende lov til at gå. Den kvindelige ansøger har henvist til, at hun på et tidspunkt blev påkørt af en billist. Billisten stoppede ikke og hjalp hende, hvilket hun mener skyldtes, at hun er statsløs palæstinenser. Herudover har den kvindelige ansøger henvist til episoder, som relaterer sig til sin søns og svigerdatters problemer i Libyen. Flygtningenævnet kan lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet noterer sig, at Udlændingestyrelsen anser ansøgerne omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, i forhold til Syrien. Den mandlige ansøger har opholdt sig lovligt i Libyen siden 1988, medens den kvindelige ansøger i flere perioder har opholdt sig lovligt i Libyen siden 1990. Nævnet finder derfor, at ansøgerne ligeledes skal vurderes asylretligt i forhold til Libyen. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgernes konflikter har en sådan karakter og intensitet, at det kan begrunde asyl. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den mandlige ansøger efter en tilbageholdelse i 3 timer, blev løsladt betingelsesløst, og at de øvrige forhold må betegnes som chikane rettet mod udlændinge. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke er konkret eller individuelt forfulgte i Libyen. Uanset at de generelle forhold i Libyen er præget af uroligheder, finder Flygtningenævnet ikke, at den omstændighed, at ansøgerne er statsløse palæstinensere, i sig selv kan føre til, at ansøgerne er omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger og på den lange periode, ansøgerne har boet i Libyen. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Libyen vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Den omstændighed, at der måtte være udstedt indrejseforbud for blandt andet statsløse palæstinensere i Libyen, kan ikke føre til et andet resultat, idet der er tale om et udsendelsesspørgsmål. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2016/8/LAP
