Nævnet omgjorde i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig klager fra Libanon. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet meddelte [i begyndelsen af] 2012 klagerens fader opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren og hendes søster var omfattet af nævnets beslutning. [I efteråret] 2012 meddelte Udlændingestyrelsen klagerens moder og to mindreårige søskende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen inddrog [i foråret] 2016 klagerens forældres opholdstilladelser med begrundelserne, at de havde opnået opholdstilladelserne ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet har dags dato stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om at inddrage klagerens forældres opholdstilladelser som følge af svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Nævnet har således ikke fundet, at en inddragelse af deres opholdstilladelser må antages at virke særlig belastende, som anført i udlændingelovens § 26, stk. 1. Da klagerens opholdstilladelse er afledt af faderens forhold, er grundlaget for klagerens opholdstilladelse urigtigt, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren er statsløs palæstinenser fra Libanon. Nævnet lægger derfor i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Under hensyn til at klagerens forældres forklaringer under asylsagen i det hele er blevet tilsidesat, finder Flygtningenævnet ikke, at forældrene har sandsynliggjort, at de har konkrete konflikter i Libanon. Klageren har ikke over for Flygtningenævnet gjort gældende, at hun skulle have konkrete konflikter i Libanon. Flygtningenævnet finder derfor, at Libanon, hvor klageren er født, opvokset og har boet indtil udrejsen i 2009, kan yde klageren den fornødne beskyttelse og således tjene som klagerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet finder, at den offentlige interesse i at inddrage klagerens opholdstilladelse må tillægges betydelig vægt ved proportionalitetsafvejningen efter udlændingelovens § 26, navnlig henset til at klagerens faders ulovlige ophold er opnået på baggrund af falsk identitet. Flygtningenævnet finder, at en række hensyn taler for ikke at inddrage klagerens opholdstilladelse. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at klageren ikke var klar over, at hendes opholdsgrundlag var urigtigt, før hun blev partshørt herom [i foråret] 2014. Klageren har opholdt sig i Danmark, siden hun indrejste i [vinteren] 2009 som [teenager ], og hun har siden uddannet sig i Danmark. Hun taler dansk og må anses for at være velintegreret. Hun har boet i egen lejlighed, siden hun fyldte 18 år. Hun har boet sammen med [sin søster], siden [søsteren] blev 18 år. Heroverfor står, at klageren har haft sin barndom i Libanon, og hendes forældre og mindreårige søskende har fået inddraget deres opholdstilladelser og må antages at rejse tilbage til Libanon. Flygtningenævnets flertal finder ved den samlede afvejning af de foreliggende hensyn, at inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, som anført i udlændingelovens § 26, stk. 1, og at der således ikke er grundlag for at inddrage denne. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse […], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” stat/2016/32/ceb
