Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber, sunnimuslim af trosretning og statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter sin eksmand, […], fordi han har truet hende på livet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun blev skilt fra sin eksmand [medio] 2010. Hendes eksmand begyndte efter skilsmissen at chikanere hende ved at opsøge hende på hendes bopæl samt på hendes arbejdsplads. Eksmanden var interesseret i, at de skulle finde sammen igen, og han truede derfor ansøgeren med, at han ville slå hende ihjel, hvis hun blev gift med en ny mand. Ansøgeren startede efter skilsmissen en retssag ved [en] Shariadomstol, fordi hun ønskede at få forældremyndigheden over parrets to børn. Hendes eksmand gav hende en lussing foran retten. Hun har videre forklaret, at hun fik tildelt forældremyndigheden, men hendes eksmand kom efterfølgende med et brev, hvoraf det fremgik, at forældremyndigheden var overgået til ham. Ansøgeren klagede over eksmandens voldelige adfærd til politiet, men dette medførte ikke noget. På et tidspunkt mødte eksmandens bror, […], op på ansøgerens arbejdsplads, hvor han trak en pistol og truede med at dræbe ansøgeren. [Broren] blev efterfølgende eskorteret væk derfra af en vagt. Ansøgeren har endvidere oplyst, at eksmanden fortsatte med at chikanere hende på hendes arbejdsplads, hvilket medførte, at hendes kolleger tog afstand fra hende. Hun var nødsaget til at skifte job tre gange, som følge af eksmandens opførsel og chikane. Efter at hun igen var blevet truet af sin eksmand med, at han ville dræbe hende, hvis hun blev gift igen, besluttede hun sig for at udrejse af Palæstina. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgerens konflikt har en karakter og intensitet, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren siden sin skilsmisse i 2005 alene har været udsat for verbale trusler og chikane, bortset fra at hun én gang har fået en lussing. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren problemfrit opholdt sig på sin bopæl i ca. en måned fra den seneste trussel, til hun udrejste fra Vestbredden. Endelig bemærkes, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere, herunder for enlige kvinder, ikke i sig selv kan begrunde beskyttelses- eller konventionsstatus. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Vestbredden vil blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2016/28/IBL
