Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim og statsløs palæstinenser fra Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af Hizbollah eller at blive tvunget til deltagelse i krigen i Syrien. Ansøgeren har været frivilligt medlem af Hizbollah fra starten af 2015 og i de efterfølgende 9-12 måneder. Han modtog militærtræning mv. Han og andre medlemmer fik på et tidspunkt ordre til at rejse til Syrien med henblik på deltagelse i krigen, men mange protesterede, hvorefter de fik muligheden for tre dages orlov til at tage afsked med deres familier, hvorefter ansøgeren uden forudgående tilladelse fra Hizbollah udrejste for at undgå at blive sendt til Syrien. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon isoleret set er omfattet udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon risikerer overgreb fra Hizbollah eller at blive tvunget til krigsdeltagelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste var et lavtstående og uprofileret medlem af Hizbollah, som han frivilligt havde tilsluttet sig, og at han ikke kan antages at besidde en sådan særlig viden om bevægelsen, at Hizbollah anser ham for at udgøre en sikkerhedsrisiko.De generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon findes ikke at være af en sådan karakter, at Libanon ikke kan tjene som første asylland. Flygtningenævnet finder derfor, at Libanon fortsat kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2016/20/THJ
