Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser, etnisk araber og sunnimuslim fra flygtningelejren [navn på flygtningelejren, N], Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder og de generelle forhold. Hendes børn har deltaget i demonstrationer i Syrien, og hun er efterfølgende blevet opsøgt af de syriske myndigheder, mens hun stadig boede i Syrien. Myndighederne ville vide, hvor hendes børn befandt sig. Ansøgeren frygter ved en tilbagevenden til Libanon, at de libanesiske myndigheder ikke vil kunne beskytte hende. Der har været en mand, som spurgte efter hendes sønner. Hun mener, at manden er spion for de syriske myndigheder. Det er 90 % på grund af denne mand, at hun er udrejst af Libanon og 10 % på grund af de generelle forhold i Libanon og truslen fra blandt andre al-Fatah. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund, idet Flygtningenævnet dog ikke finder at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at hun i flygtningelejren [N] er blevet truet af en ukendt mand, der spurgte efter hendes sønner, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han rettede direkte henvendelse til hende. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon, men at hun fra 1980 til 2012 har opholdt sig i flygtningelejren [navn på anden flygtningelejr] i Syrien som følge af giftermål med en statsløs palæstinenser fra Syrien. I [sommeren] 2012 udrejste ansøgeren fra Syrien til Libanon med en gift og en ugift datter og tog ophold i flygtningelejren [N] i perioden fra [sommeren] 2012 til [efteråret] 2014, hvor hun udrejste på et visum til Danmark. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at Libanon fortsat kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er født og opvokset i Libanon, hvor hun har boet indtil hun fyldte 18 år, samt at ansøgerens forældre var statsløse palæstinensere fra Libanon. Ansøgeren har endvidere i de 32 år, hvor hun har boet i Syrien, flere gange været på ophold af en måneds varighed hos sine forældre, ligesom hun har været på ophold af 14 dages varighed for at mødes med sine brødre fra Canada og Tyskland. Ansøgeren har endvidere opholdt sig i flygtningelejren [N] i to og et halvt år fra [sommeren] 2012 til [efteråret] 2014, hvorfor ansøgeren fortsat findes at have nær tilknytning til Libanon. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har opnået beskyttelse i Libanon, idet hun lovligt har kunnet indrejse og tage ophold i Libanon. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren [i sommeren] 2014 på grundlag af sit gamle id-kort fra Libanon har fået udstedt et libanesisk rejsedokument for statsløse palæstinensere i Libanon, og at hun på grundlag heraf har fået udstedt et visum til Danmark, som er isat rejsedokumentet. Flygtningenævnet finder ikke holdepunkter for at antage, at rejsedokumentet, som ansøgeren har smidt væk efter ankomsten til Danmark, er forfalsket. Flygtningenævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfo, De palestinske flyktningene i Libanon: Registrering og identitetsdokumenter 22. september 2010, side 9 og Stateless Palestinian Refugees in Lebanon af 25. maj – 6. juni 2014, side 41 til 42. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren i Libanon er beskyttet mod refoulement. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren nyder en række basale rettigheder i flygtningelejren i Libanon, idet hun er blevet tildelt en beskeden bolig og har adgang til mad, lægehjælp og andre personlige fornødenheder mv. Det forhold, at ansøgeren har svært ved at få et arbejde, findes ikke at ændre herved, idet ansøgeren har oplyst, at det også er svært for libanesiske statsborgere at få arbejde. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2016/19/MKT
