Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er muslim af trosretning og statsløs palæstinenser. Ansøgeren, som er født i Libanon, har forklaret, at han har boet i Libanon frem til 1982, hvorefter han flygtede til Syrien. I 1993 tog han tilbage til Libanon, hvor han opholdt sig frem til 1995, inden han igen tog ophold i Syrien, hvor han opholdt sig indtil sin udrejse til Danmark i 2015. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Libanon henvist til, at han frygter Hizbollah, der beskylder ham for i 1995 at have slået en af deres soldater ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i perioden 1993 til 1995 var frivillig soldat for militærenheden Jabha Shabya. Han modtog våbentræning i Syrien, inden han blev overflyttet til Sabra og Shatila-lejren for palæstinensiske flygtninge. [I sommeren-efteråret] 1995 opsatte Hizbollah en kontrolpost tæt på Jabha Shabyas kontor og kontrolpost. Som følge heraf kom Hizbollah i ildkamp med Jabha Shabya. Ansøgeren deltog i kampene, hvor han affyrede flere skud mod Hizbollahs soldater. Den første dag blev to personer fra Hizbollah slået ihjel. Syv dage efter kampenes afslutning fik ansøgeren af sin leder at vide, at Hizbollah beskyldte ansøgeren for at have slået den ene af disse to soldater ihjel. Samme aften udrejste ansøgeren til Syrien. Tre dage senere blev han kontaktet af sin kusine, som fortalte, at Hizbollah havde opsøgt hende og spurgt efter ham. Omkring to måneder senere blev hun igen opsøgt af Hizbollah. Efter ansøgeren indrejste i Danmark, tog en af hans herboende brødre til Libanon. Broderen blev i Libanon tilbageholdt af myndighederne i syv dage, inden det lykkedes for Den danske Ambassade at få løsladt ham. Broderen blev tilbageholdt, fordi de libanesiske myndigheder mente, at han havde deltaget i kampe mod det libanesiske regime. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hans kusine igen blev opsøgt af Hizbollah, som spurgte efter ham, få dage efter at hans herboende broder var indrejst i Libanon. Ansøgeren formoder, at Hizbollah forvekslede ham og hans broder. Flygtningenævnet har modtaget oplysninger fra Den danske Ambassade i Beirut. Ambassaden bekræfter, at ansøgerens broder [i foråret] 2015 blev arresteret af de libanesiske myndigheder. Baggrund herfor var, at man antog broderen for at være spion og for at have deltaget i kampe imod den libanesiske hær i 2005. Flygtningenævnet lægger på samme måde som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om Libanon kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge centrale dele af ansøgerens forklaring om asylmotivet i forhold til Libanon til grund. Forklaringen fremstår som usandsynlig i forhold til, at ansøgeren efter mere end 20 år fortsat skulle være efterstræbt af Hizbollah på grund af en enkelt episode i efteråret 1995, hvor ansøgeren som en af flere deltog i ildkamp mod en kontrolpost, hvor to medlemmer af Hizbollah blev dræbt. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret udbyggende om baggrunden for, at han skulle være efterstræbt af Hizbollah, idet han nu har oplyst, at en af de dræbte soldater tilhører en familie, der har højstående poster inden for Hizbollah. Flygtningenævnets flertal kan dog ikke udelukke, at ansøgeren i 1995 forlod Libanon, fordi Hizbollah var bekendt med, at han havde deltaget i kampen ved kontrolposten. Derimod fremstår ansøgerens forklaring om baggrunden for, at han først igen i 2015 skulle være kommet i Hizbollahs søgelys på grund af broderens indrejse til Libanon, som usandsynlig. Det fremstår således ganske uklart, hvordan Hizbollah skulle være kommet i besiddelse af oplysninger om broderens indrejse i 2015 og dernæst have sammenkædet denne med ansøgerens rolle under episoden ved kontrolposten tilbage i 1995 og i tilknytning hertil have opsøgt ansøgerens kusine. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerens bror efter det oplyste blev tilbageholdt af de libanesiske myndigheder, fordi han skulle have deltaget i kampe mod den libanesiske hær i 2005. Det bestyrker således, at tilbageholdelsen af ansøgerens bror ikke havde noget med ansøgerens forhold at gøre, og der er ikke oplysninger, som støtter, at broderen skulle være blevet anholdt, fordi han blev forvekslet med ansøgeren. Flygtningenævnets flertal forkaster således den del af ansøgerens forklaring, som vedrører begrundelsen for, at han fortsat skulle være efterstræbt af Hizbollah på nuværende tidspunkt. Ansøgeren er født og opvokset i Libanon og har fortsat ret til at opholde sig i Libanon, hvor han har en kusine og en halvbror. Ansøgeren har oplyst, at de libanesiske myndigheder ikke efterstræber ham, og at han ikke har haft konflikter med de libanesiske myndigheder. Det må i øvrigt lægges til grund, at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Libanon risikerer refoulement, at Libanon i fornødent omfang kan beskytte hans personlige sikkerhed, og at de økonomiske og sociale forhold – om end de er vanskelige – ikke i sig selv er til hinder for, at Libanon kan tjene som ansøgerens første asylland. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren har en så nær tilknytning til Libanon, at han må antages at kunne opnå beskyttelse der, og at Libanon derfor kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2016/17/CEB
