Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Jordan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er araber, statsløs palæstinenser og sunni-muslim. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oplyst, at han er født i Libyen, hvor han boede fra 1982 til 1996. Hans nu afdøde far var statsløs palæstinenser fra Jordan. Hans mor er statsløs palæstinenser fra Syrien. Fra 1997 til 2002 boede han med sin familie i Amman i Jordan. Hverken ansøgeren eller hans familie har haft konflikter med de jordanske myndigheder, grupper eller enkeltpersoner i Jordan. Ansøgerens mor og brødre bor fortsat i Jordan. Selv flyttede ansøgeren i 2002 til Syrien, hvor han i 2010 blev gift med en statsløs palæstinenser. Ultimo 2013 rejste han tilbage til Amman, hvor han opholdt sig hos familien i omkring et halvt år. Formålet hermed var først og fremmest at forsøge at skaffe mulighed for, at hans ægtefælle og søn kunne rejse legalt til Jordan. De jordanske myndigheder afslog imidlertid at give tilladelse hertil. Da parrets plan om at bosætte sig sammen i Jordan måtte opgives, flygtede ægtefællen og parrets sønner i [sommeren] 2014 fra Syrien til Danmark, hvor ægtefællen blev meddelt asyl. Ansøgeren udrejste af Jordan [i sommeren] 2014. Han er i Jordan registreret som statsløs palæstinenser fra Gaza og har fået udstedt jordansk pas i overensstemmelse hermed. Han har aldrig været i Gaza. Han benyttede sit pas under rejsen til Danmark. I Københavns Lufthavn smed han passet ud. I Jordan havde han også andre identifikationspapirer, herunder kørekort og id-kort. Ansøgeren havde i sin tid lov til at opholde sig i Syrien. Tilladelserne var typisk gældende i seks måneder ad gangen. Han mistede dokumentation herfor under rejsen til Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han gerne vil være sammen med sin ægtefælle og sine børn i Danmark, samt henvist til, de generelt dårlige og ustabile forhold for statsløse palæstinensere i Jordan samt til, at det er usikkert, om han kan få tilladelse til igen at indrejse i Jordan. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren senest har haft bopæl i Jordan, hvorfra hans far stammer, og hvor ansøgeren også har boet tidligere. Ansøgerens jordanske pas er efter det oplyste gyldigt i to år til […] 2016. I Jordan har ansøgeren også fået udstedt flere andre identifikationspapirer. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Jordan må anses som ansøgerens hjemland, jf. flygtningekonventionens artikel 1A(2). Efter ansøgerens oplysninger om sine forhold i Jordan har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i konkret og individuel risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Herefter, og uanset at det ikke kan afvises, at det for ansøgeren kan være forbundet med visse vanskeligheder at få tilladelse til at rejse tilbage til Jordan, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2016/18/IBL
