Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber, muslim af trosretning og statsløs palæstinenser fra Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter de generelle uroligheder, efter at hendes søster er blevet skudt og dræbt. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes søn blev dræbt i [slutningen af 90’erne]. Det var angiveligt personer fra Amal-bevægelsen, som dræbte ham. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes søster blev dræbt i et tilfældigt skyderi i flygtningelejren, men at hun ikke efterfølgende har haft problemer med gerningsmændene. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet skal herefter tage stilling til om, Libanon kan tjene som første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, som den er fremkommet under samtalerne med Udlændingestyrelsen, herunder at hendes ægtefælle har arbejdet for [en gruppering] i hvert fald ind til 1992, at han har været fængslet og tortureret af Amal-bevægelsen i [midt 80’erne], at deres søn blev dræbt i [slutningen af 90’erne], og at hendes søster blev dræbt få måneder før ansøgerens udrejse. Under henvisning til at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at de ikke blev opsøgt af Amal-bevægelsen efter [sidst i 90’erne], anses episoderne forud herfor som afsluttede. Under henvisning til at ansøgeren og hendes ægtefælle til Udlændingestyrelsen har forklaret, at søsteren blev dræbt ved en tilfældighed, og da parrets udbyggende forklaringer under nævnsmødet ikke kan begrundes med tolkeproblemer eller frygt for tolkene, lægger nævnet parrets indledende forklaringer til grund, hvorefter drabet ikke kan antages at være et led i en forfølgelse af ansøgeren. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at familien blev opsøgt af Amal-bevægelsen omkring 15 gange senest for omkring et år siden, og at de herunder blev udsat for trusler. Under henvisning til at ansøgeren ikke har forklaret om dette tidligere, og da hendes forklaring er væsentlig divergerende fra ægtefællens forklaring, tilsidesættes denne del af forklaringen. De generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon har efter baggrundsmaterialet og nævnets praksis ikke en sådan karakter, at dette kan medføre, at Libanon ikke kan anvendes som første asylland. Flygtningenævnet finder derfor, at Libanon fortsat kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2016/15/ibl
