Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, muslim af trosretning og statsløs palæstinenser fra […], Vestbredden. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter at blive skamferet og dræbt af sin tidligere ægtefælle og dennes familie, fordi de har opdaget, at den tidligere ægtefælle muligvis ikke er den biologiske fader til deres børn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev gift med sin ægtefælle i 2006, da hun var [relativt ung]. Gennem 4-5 år blev ansøgeren voldtaget et par gange om ugen af ægtefællens broder. I [årstal] og [årstal] fik ansøgeren og ægtefællen to børn. I starten af 2014 opdagede ægtefællen, at han er steril og derfor ikke kunne være fader til børnene. Han anklagede derfor ansøgeren for at have været ham utro og piskede hende med et bælte. Da ansøgeren fortalte ægtefællen om broderens voldtægter, truede ægtefællen hende med at slå hende ihjel. Ansøgeren flygtede da til sin søsters bopæl og gemte sig, men var nødsaget til at flygte videre til sin moders veninde, hvor hun tog ophold i omkring en måned, da ægtefællen flere gange opsøgte bopælen og truede hendes søster. Ansøgeren udrejste fra Vestbredden [i sommeren] 2014. Ægtefællen har ringet til ansøgerens moder, der bor i Danmark, og fortalt, at han vil hævne sig på ansøgeren, om det så skal koste ham alt, hvad han ejer. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Vestbredden vil være i risiko for myndighedsforfølgelse, hvorfor betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke findes opfyldt. Det påhviler en ansøger at sandsynliggøre sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter må tilsidesættes. Ansøgerens forklaring om intensiteten af forfølgelsen fra den tidligere ægtefælle findes på væsentlige punkter at indeholde såvel divergenser som at være udbyggende. Ansøgeren har således blandt andet i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun under opholdet hos søsteren mange gange så ægtefællen gå rundt om søsterens bygning, mens hun for nævnet har forklaret, at hun ikke så ham, mens hun var hos søsteren. Hun har endvidere forklaret udbyggende om, at ægtefællen såvel til søsteren som til moderen har rettet gentagne telefoniske henvendelser indeholdende trusler, hvilket hun ikke har forklaret om under de første samtaler. På denne baggrund finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Vestbredden vil være udsat for en så intensiv forfølgelse fra ægtefællen eller dennes familie, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Stat/2016/1
