Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Algeriet. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens § 53, stk. 8, og 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk palæstinenser og sunnimuslim af trosretning fra […] i Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun som statsløs palæstinenser i Algeriet blev udsat for diskrimination og chikane grundet sin etnicitet. Hun har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun blev chikaneret, fordi hun er kvinde. Hun har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ikke har nogen fremtid i Algeriet, idet hun som statsløs palæstinenser ikke kan få et arbejde og ikke må eje noget. Ydermere har hun henvist til, at hun i Algeriet er blevet udsat for religiøs chikane. Endelig har hun under samtalen med Dansk Flygtningehjælp [i] 2015 oplyst, at hun frygter, at hun ikke vil kunne indrejse og opholde sig lovligt i Algeriet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at der generelt blev kigget skævt til hende, og at hun ofte fik at vide, at hun skulle rejse hjem til Palæstina. Hun blev antastet af tilfældige grupper af unge ukendte mænd, hver gang hun gik på gaden. Herudover har hun oplyst, at tilfældige grupper af unge ukendte mænd sagde til hende, at hun skulle bære tørklæde, ligesom hun ved en enkeltstående lejlighed blev udskældt af en tilfældig forbipasserende, da hun ikke var iført en muslimsk dragt. Endelig har hun oplyst, at en forretningsdrivende ved en enkeltstående lejlighed bad hende afholde sig fra at synge i nærheden af hans forretning, og at en forretningsdrivende ved en enkeltstående lejlighed nægtede at sælge fødselsdagslys til hende. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår af sagen, at ansøgeren er født [i] 1996 i […] i Algeriet. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hun har uddannet sig i Algeriet, og at hun har opholdt sig i landet frem til sin udrejse. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens vurdering til grund, at ansøgeren, der er født og opvokset i Algeriet, efter nævnets faste praksis asylretligt skal vurderes i forhold til Algeriet. Den omstændighed, at ansøgerens forældre er født i Libanon, hvorfra de i 1982 flygtede til Algeriet, hvor ansøgeren som nævnt ovenfor har boet hele sit liv frem til sin udrejse i […] 2014, kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren skal anses som statsløs palæstinenser fra Libanon og dermed omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Heller ikke den omstændighed, at den palæstinensiske selvstyremyndighed i Ramallah i 2010 har udstedt et palæstinensisk rejsedokument til ansøgeren, kan føre til, at ansøgeren asylretligt ikke skal vurderes i forhold til Algeriet. Uanset om ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv lægges til grund, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun er berettiget til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke har konflikter med myndighederne, privatpersoner eller familiemedlemmer i Algeriet. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgerens moder, storesøster og storebror efter det oplyste opholder sig problemfrit i Algeriet. Ansøgerens forklaring om, at hendes to søskende, som er færdiguddannede, ikke har kunnet finde et arbejde i Algeriet, og at hendes familie forsørges af hendes faders pension og hendes morbrødres økonomiske hjælp, kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, idet der er tale om socio-økonomiske forhold, der falder uden for anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder rapporten ”Switzerland: State Secretariat for Migration (SEM), The Development in Algeria in the Shade of the Arabic Spring, and its Consequences on Migration” udgivet den 20. januar 2012 af Sekretariatet for Migration i Schweiz, side 22, at palæstinensere har den samme adgang som algeriere til at finde et arbejde. Flygtningenævnet bemærker herunder, at ansøgeren har forklaret, at hendes fader har haft et arbejde i Algeriet. Ansøgeren har endvidere forklaret, at det som statsløs palæstinenser ikke er helt umuligt at finde et arbejde i Algeriet, men at det er meget svært, idet virksomhederne hellere vil ansætte algeriske statsborgere end statsløse palæstinensere. For så vidt angår ansøgerens muligheder for at indrejse og opholde sig lovligt i Algeriet, bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, herunder af den ovenfor nævnte rapport, side 22, at alle palæstinensere bliver registreret i Algeriet, og at børn, der er født i Algeriet, bliver registreret ved de algeriske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af sagen, at ansøgeren har gået på et algerisk gymnasium. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ikke vil kunne indrejse og opholde sig lovligt i Algeriet. Det af ansøgeren anførte om, at hun ofte fik at vide, at hun skulle rejse hjem til Palæstina, at hun blev antastet af tilfældige grupper af unge ukendte mænd, hver gang hun gik på gaden, at en gruppe ukendte mænd sagde til hende, at hun skulle bære tørklæde, at en forretningsdrivende ved en enkelt lejlighed bad hende afholde sig fra at synge i nærheden af hans forretning, og at en forretningsdrivende ved en enkelt lejlighed nægtede at sælge fødselsdagslys til hende, finder nævnet ikke har en sådan intensitet eller karakter, at det kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Algeriet i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Algeriet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. stat/2015/9
