Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse et ægtepar som var statsløse palæstinensere fra Libanon. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne er statsløse palæstinensere og muslimer af trosretning fra Saidon, Libanon. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at forholdene i flygtningelejren Ein El-Hilweh, hvor han boede i Libanon, er dårlige, og at lejren er omringet af flere bevæbnede grupper samt den libanesiske hær. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han som følge af skudvekslinger frygter at blive slået ihjel af Islamisk Stat eller af andre islamiske grupper. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at fem af hans voksne børn er bosiddende i Danmark, og at han ikke ejer en bolig i Libanon. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at der er krig i Libanon, at Islamisk Stat er til stede i landet, og at hun som ældre kvinde er i særlig risiko for at blive såret eller slået ihjel, idet hun ikke er i stand til at løbe, såfremt der måtte opstå skudvekslinger. Ansøgeren har endvidere henvist til, at fem af hendes børn er bosiddende i Danmark, og at hendes datter i Libanon er alvorligt syg. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaringer til grund. I overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis anses ansøgerne isoleret set som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerne er registreret som statsløse palæstinensere i Libanon, og de har fået udstedt rejsedokumenter. Ansøgerne har hele deres voksne liv boet i Flygtningelejren Ein El-Hilweh i Libanon, hvor deres børn har haft deres opvækst, hvor de har en bolig, og hvor deres datter stadig bor. Ifølge ansøgernes forklaringer har de ikke personligt konflikter med nogen i lejren eller i øvrigt i Libanon. Det, ansøgerne frygter, er således at blive tilfældige ofre i forbindelse med de forskellige grupperingers indbyrdes skudvekslinger. Baggrundsoplysningerne om forholdene i Ein El-Hilweh-lejren er ikke så graverende, at det kan lægges til grund, at ansøgerne som følge af de generelle forhold individuelt risikerer overgreb. I overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis, er der på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at ansøgerne ikke fortsat kan nyde tilstrækkelig beskyttelse i Libanon, som derfor må anses som deres første asylland, jf. daværende udlændingelovs § 7, stk. 3, nu stk. 4. Som følge heraf stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. stat/2015/7
