Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon og hendes medfølgende barn. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning fra [..], Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at hun selv og hendes barn vil blive udsat for repressalier fra ukendte personer som hendes ægtefælle har en konflikt med. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hendes ægtefælle lavede VVS-arbejde for nogle ukendte personer, der tilhørte islamisterne, for omkring 4-5 år siden. Da ægtefællen ville indkræve betalingen for arbejdet blev han afpresset og fik at vide, at han skulle lave yderligere arbejde, før han kunne få sin betaling. Ansøgerens ægtefælle nægtede dette og forsøgte ikke længere at inddrive sit tilgodehavende. Efterfølgende modtog ansøgerens ægtefælle telefoniske trusler fra de ukendte personer og disse truede også med at gå efter ansøgerens og ægtefællens børn. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes ægtefælle i [begyndelsen af 2014] blev udsat for et drabsforsøg, mens hun opholdt dig i Danmark i forbindelse med et familiebesøg. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at imødekomme en subsidiær påstand om udsættelse på nærmere undersøgelse af ægtheden af en avisartikel. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon isoleret set er omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter om Libanon kan tjene som 1. asylland for ansøgeren jf. Udlændingelovens § 7, stk. 4, tidligere stk. 3. Det påhviler en ansøger at oplyse sagen og sandsynliggøre sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter forekommer usandsynlig og underbygget, blandt andet forekommer det usandsynligt, at ansøgerens ægtefælle gennem mere end fem år under anvendelse af trusler og med varierende intensitet er forsøgt rekrutteret af en islamisk bevægelse uden, at den konkrete baggrund herfor er blevet oplyst. Dette findes at burde sammenholdes med oplysninger fra de svenske myndigheder om, at ansøgeren skulle have forklaret, at hendes mål rettelig ikke var Danmark, men Sverige, og at visumansøgningen til Danmark alene var et middel for at komme videre til Sverige. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at Libanon vil kunne tjene som 1. asylland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. stat/2015/6
