Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon samt et barn. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Baalbeck, Libanon. Ansøgeren har været medlem af Al-Baaths ungdomsafdeling siden han gik i 6. eller 7. klasse. Ansøgeren har herefter været passivt medlem af partiet fra 1987 til 1990, hvorefter han blev aktivt medlem. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af Al-Nusra-Fronten, fordi han er medlem af Al-Baath-partiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været medlem af Al-Baaths ungdomsafdeling siden han gik i 6. eller 7. klasse. Ansøgeren har herefter været passivt medlem af partiet fra 1987 til 1990, hvorefter han blev aktivt medlem. Ansøgeren har udført politiske aktiviteter for partiet i både Syrien og Libanon indtil [sommeren] 2014. De politiske aktiviteter bestod blandt andet i deltagelse i forskellige sociale arrangementer, sommerlejre, møder, oplysningskampagner og hvervning af nye medlemmer. Ansøgeren var medlem af divisionens ledelse i Syrien samt medlem af ledelsen i sektionen i Libanon, hvor han blandt andet var intern politisk ordfører af partiet. Ansøgeren opholdt sig i Libanon fra 1973 til 1982, og igen fra [efteråret] 2012 til [sommeren] 2014. Ansøgeren modtog i [foråret] 2014 en dødstrussel på facebook fra [A], som er kommanderende i Al-Nusra-Fronten. Ansøgeren blev derudover beskudt af uidentificerede personer [i sommeren] 2014, da han kørte i bil sammen med sin broder. Ansøgeren og hans broder formåede dog at flygte hen til de libanesiske myndigheder for at komme i sikkerhed. Ansøgeren blev i [sommeren] 2014 kidnappet af tre ukendte personer, hvorefter han var tilbageholdt i en lejlighed i omkring 15 timer, inden han blev befriet af de libanesiske myndigheder. Ansøgeren blev under tilbageholdelsen bagbundet og truet på livet. Ansøgeren udrejste af Libanon i [sommeren] 2014. Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og spørgsmålet er herefter, om Libanon kan tjene som første asylland for ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er efterstræbt af Al-Nusra fronten til grund. Forklaringen fremstår ikke selvoplevet, men konstrueret og tillært til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om på Facebook at have modtaget dødstrusler fra [A] fremstår påfaldende set i forhold til, at flere af ansøgerens familiemedlemmer er venner med [A] på Facebook og ofte kommenterer dennes opslag og billeder. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren, der ikke har haft en profileret rolle i Al-Baath partiet, skulle være personligt efterstræbt af Al-Nusra fronten. Nærmere adspurgt herom har ansøgeren [i sommeren] 2015 til Udlændingestyrelsen forklaret, at han muligvis antages for en større fisk, end han er, og at han i flygtningelejren så flere lister med navne på bl.a. folk fra Al-Baath der skulle slås ihjel. Forklaringen er over for nævnet udbygget med en ny forklaring om, at han personligt – omend under et andet navn – sammen med ca. 35 andre personer stod på listen, ligesom ansøgeren har forklaret om en mere fremtrædende rolle. For så vidt angår den af ansøgeren fremlagte videooptagelse, hvorpå han ses liggende på et gulv, mens han trues med et skydevåben, finder Flygtningenævnet, at optagelsen forekommer konstrueret. Det forklarede om, hvordan optagelsen er kommet ansøgeren i hænde, fremstår i øvrigt ikke overbevisende. Det forekommer i den forbindelse påfaldende, at ansøgeren skulle have mistet både en telefon og et USB-stik med optagelsen, som han medbragte til første samtale i styrelsen, og herefter have modtaget en ny kopi af optagelsen fra sin kone, der befinder sig i Libanon. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forekommer påfaldende, at Al-Nusra fronten, hvis den efterstræbte ansøgeren og ønskede ham død, ikke gjorde alvor af truslerne, enten da fronten antraf ham, eller da han blev holdt fanget. Endelig fremstår det utroværdigt, at ansøgeren skulle blive udsat for trusler både på Facebook og på dødslister, et skudattentat og en bortførelse uden at henvende sig til myndighederne herom og efterfølgende følge op herpå. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han i Libanon risikerer asylbegrundende forfølgelse, idet ansøgerens nye asylmotiv for nævnet om frygt for myndighedsforfølgelse ikke findes underbygget af oplysningerne i sagen. Da der ikke efter baggrundsoplysningerne i øvrigt ses at foreligge omstændigheder, der kan medføre, at Libanon ikke kan tjene som første asylland for ansøgeren, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.”stat/2015/29
