Nævnet meddelte i november 2015 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsløs palæstinenser samt et barn fra Libanon. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, sunni muslim og statsløs palæstinenser, født og opvokset i Syrien, men med registrering som flygtning i Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ikke kan tage ophold i Libanon, idet hun frygter den generelle sikkerhedssituation, herunder at hun frygter for at blive ramt af eksplosioner eller andre krigshandlinger i Libanon. Ansøgeren har videre henvist til, at hun intet netværk har i Libanon. Ansøgeren har under samtalen med den beskikkede advokat yderligere henvist til, at hun frygter, at hendes tidligere ægtefælle i Libanon vil opsøge hende og gøre krav på deres fælles 6-årige barn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun er født og opvokset i Syrien. Hendes mor er syrisk statsborger, og hendes far er statsløs palæstinenser registreret i Libanon. Ansøgeren fik i 2009 udstedt et rejsedokument på paskontoret i Beirut for statsløse palæstinensere i Libanon. I 2012 fik ansøgeren fornyet sit pas på den libanesiske ambassade i Syrien, hvorefter det var gyldigt i tre år. Ansøgeren flygtede i [foråret] 2014 fra Syrien sammen med sin moder, broder og datter til Libanon på grund af krigen i Syrien. Hun opholdt sig i Baalbek-lejren i fire måneder, hvorefter hun sammen med sin datter og moder udrejste fra Libanon. Flygtningenævnet lægger i lighed med Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om Libanon kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Et flertal i Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren efter en samlet konkret bedømmelse kan henvises til at tage ophold i Libanon, uanset at hun er registreret i Libanon og derfor må antages at kunne indrejse lovligt i Libanon og der være beskyttet mod refoulement. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har nogen reel tilknytning til Libanon. Nævnet bemærker herved, at ansøgerens eneste opholdsperiode i Libanon strakte sig over fire måneder efter, at hun med sin familie var flygtet fra Syrien, og inden hun udrejste fra Libanon. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren er uden netværk i Libanon, idet hun hverken har familie eller andre personlige relationer til personer i Libanon. Endelig har flertallet lagt vægt på, at ansøgeren må anses for at være i en særlig sårbar situation som enlig kvinde med et 6-årigt barn uden reelle muligheder for at opnå hverken forsørgelse eller beskyttelse mod fysiske overgreb. Flertallet af Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de omfattende baggrundsoplysninger om de generelt og tiltagende svære forhold for statsløse palæstinensiske flygtninge i Libanon såvel sikkerhedsmæssigt som socioøkonomisk. Der henvises herved til baggrundsoplysninger, særligt Udlændingestyrelsens factfinding rapport fra oktober 2014. Flygtningenævnet meddeler derfor den statsløse palæstinenser […] samt et barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1..” stat/2015/27
