Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser samt to børn fra Libanon. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [landsbyen A], [tæt på byen B], Libanon. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hendes ægtefælle opholder sig i Danmark, og at hun ønsker, at hendes børn får en bedre fremtid. Derudover har ansøgeren henvist til de generelle forhold i Libanon. Hun vil undgå de urolige og lovløse forhold i lejren, hvor der har været kampe mellem militsgrupper. Hun kommer ikke så godt ud af det med sin stedmoder. Ansøgeren har aldrig haft konflikter med hverken de libanesiske myndigheder, militante grupper, religiøse grupper eller kriminelle grupper. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring samt Udlændingestyrelsens afgørelse om, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, til grund. Ansøgeren er født og opvokset i Libanon, hvor hun ikke har haft asylbegrundende konflikter. Hendes familie bor stadig i Libanon, hvor nævnet – uanset de urolige forhold i lejren og de generelt ugunstige forhold for statsløse palæstinensere i Libanon – fortsat finder, at hun kan opnå den fornødne beskyttelse. Flygtningenævnet finder herefter, at Libanon kan tjene som hendes første asylland, jf. udlændingelovens daværende § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2015/25.
