Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libyen. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Damaskus, Syrien og muslim af trosretning Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libyen frygter den generelt ustabile og urolige tilstand i landet. Ansøgeren har også henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libyen frygter, at hendes ægtefælle vil tvinge hende til at forblive gift med ham, og at han vil forbyde hende at se sin familie. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold, herunder at hun vil blive voldtaget eller slået ihjel som følge af de generelle uroligheder. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for sin ægtefælle i Libyen oplyst, at hun og ægtefællen forinden ansøgerens udrejse af Libyen blev enige om at blive skilt. De blev herefter skilt efter en mundtlig tilkendegivelse herom, med de nåede ikke at blive formelt skilt. Efter sin indrejse i Danmark har ansøgerens ægtefælle kontaktet hende, i hvilken forbindelse han gav udtryk for, at han gerne vil have hende tilbage. Idet ansøgeren nægtede, truede ægtefællen med, at han ville fremvise private billeder af hende og hendes familie. Ansøgerens ægtefælle indvilligede senere i at skilles fra ansøgeren, såfremt hendes familie betalte den medgift tilbage, som han havde betalt i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet med ansøgeren. Ansøgerens ægtefælle har efterfølgende kontaktet retten i Libyen og søgt om skilsmisse. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren i forhold til Syrien isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger til grund, at Libyen, hvor ansøgeren har opholdt sig siden 1998 er hendes hjemland, og at hun herefter skal vurderes i forhold til Libyen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaring om hendes forhold og forholdene i Libyen til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hendes konflikt med ægtefællen har en sådan intensitet og omfang, at det kan begrunde asyl. Der er herved lagt vægt på de konkrete omstændigheder ved ægteskabet, herunder at der er tale om et arrangeret ægteskab, som endnu ikke er fuldført, fordi selve brylluppet ikke nåede at finde sted, ægteskabets varighed og konfliktens udstrækning. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke er konkret eller individuelt forfulgt i Libyen. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder herefter og uanset, at de generelle forhold i Libyen er præget af uroligheder ikke, at den omstændighed, at ansøgeren er statsløse palæstinensere, i sig selv kan føre til, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7. Flertallet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder sammenholdt med baggrundsoplysningerne fra blandt andet UNHCR fra oktober 2015 ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Libyen vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgerens far [medio] 2014 mistede sin opholdstilladelse i Libyen, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren, der har boet i Libyen siden 1998, ikke har sandsynliggjort, at dette har indflydelse på hendes mulighed for at opholde sig i Libyen. Den omstædighed, at det efter indholdet af baggrundsoplysningerne kan lægges til grund, at der er udstedt indrejseforbud for blandt andet statsløse palæstinensere i Libyen, kan heller ikke føre til et andet resultat, idet der er tale om et udsendelsesspørgsmål. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2015/23
