Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger, som er statsløs palæstinenser fra Libyen. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, muslim af trosretning og statsløs palæstinenser fra Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter overgreb som følge af de generelle uroligheder i Libyen og navnlig risikoen for forfølgelse fra militsen Misrata. Ansøgeren frygter endvidere at blive anholdt af de libyske myndigheder, fordi hun er udrejst illegalt af landet. Hun har videre henvist til, at der sker diskriminering af statsløse palæstinensere i Libyen. Uanset at Flygtningenævnet i det væsentlige kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund findes ansøgeren ikke at have sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er opfyldt. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke har beskrevet omstændigheder, hvorefter hun har været udsat for konkret og individuel forfølgelse. Ansøgeren findes endvidere ikke alene under henvisning til de generelle uroligheder i Libyen sammenholdt med, at hun er statsløs palæstinenser, at have sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Libyen vil blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren efter det oplyste i en årrække de facto har kunnet bo og opholde sig i Libyen uanset at hun ikke har været i besiddelse af en individuel opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2015/22
