Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Khan Yunis, Gaza. Ansøgeren har oplyst, at han har været politisk aktiv for Fatah i perioden primo 2013 til primo 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet eller fængslet af Hamas, fordi de vil anklage ham for at være spion eller kollaboratør med Israel. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive dræbt af medlemmer af [A]-familien, som følge af en familiekonflikt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede for Fatah i perioden fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2014. Sammen med sin ven, [K], har han blandt andet opsat plakater og opdateret en hjemmeside for partiet. I begyndelsen af 2014 modtog han trusler i form af tre sms’er fra en person fra Hamas, idet Hamas havde opdaget hans tilknytning til Fatah. Ansøgeren skjulte sig herefter i byen Rafah, indtil sin udrejse i sommeren 2014. Ansøgerens bopæl blev i denne periode flere gange opsøgt af Hamas, som spurgte efter ham. Ansøgeren har endvidere fået at vide af [K], at Hamas har eftersøgt ham. Ansøgeren udrejste i [sommeren] 2014. Ansøgeren har videre oplyst, at hans slægt har haft en fejde med [A]-familien siden 2005, og at denne fejde har kostet flere familiemedlemmer livet, ligesom flere har måttet flygte. Ansøgeren har på flere punkter forklaret upræcist om begivenhederne forud for udrejsen blandt andet, om han ophørte sine aktiviteter på grund af de tre sms’er, om han – hvis han stoppede – gjorde det efter den anden eller tredje sms, om hvornår Hamas begyndte at lede efter ham på bopælen, om [K] og/eller [Q] blev tilbageholdt og tortureret af Hamas, således at de fik talebesvær, om tidspunktet for deres tilbageholdelser, om opholdsstedet hos søsteren i Rafah og om familiefejden. Vedrørende konflikten med Hamas fremstår det påfaldende, at Hamas i sms’erne nærmest advarede ansøgeren, selvom organisationen efter ansøgerens egen forklaring ville anholde ham. Dernæst fremstår ansøgerens oplysninger om selve udrejsen usandsynlige, når der henses til ansøgerens person og de konkrete forhold i Gaza på udrejsetidspunktet. Med hensyn til familiefejden må det tillægges vægt, at ansøgeren til samtalen i Udlændingestyrelsen oplyste, at den blev afsluttet i 2009, og at ansøgerens slægt er stor og magtfuld i lokalområdet. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Gaza risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2015/19
