Nævnet stadfæstede i oktober Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er statsløs palæstinenser og sunni-muslim af trosretning fra Yarmouk-lejren, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i slutningen af vinteren] 2015, og at han [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i slutningen af foråret] 2015 påklaget Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært stk. 2. Klageren har til støtte herfor henvist til, at han med den midlertidige beskyttelsesstatus ikke kan få familiesammenføring på nuværende tidspunkt. Klagerens ægtefælle og børn befinder sig i Libanon, hvor forholdene er meget dårlige. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Derimod finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for myndighedsforfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at [klageren] har forklaret upræcist og i generelle vendinger om, hvilke bevæbnede grupper han har nægtet at samarbejde med, herunder at hans moder er blevet opsøgt én gang af ukendte mænd. Nævnet finder i øvrigt ikke, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere fra Yarmouk-lejren kan føre til, at klageren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Den statsløse palæstinenser fra Syrien […] opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2015/15
